Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Elle Style Award
Alle nyheder, Indland

Elle Style Awards vil tættere på læserne med nyt format

Modeprisen afholdes i sin syvende udgave over tre dage med flere tilbud til magasinets læsere. En særdeles kendt, dansk designer har formet det visuelle udtryk.
Modeprisen afholdes i sin syvende udgave over tre dage med flere tilbud til magasinets læsere. En særdeles kendt, dansk designer har formet det visuelle udtryk.

Når Elle Style Awards 2019 afholdes nu til maj og kaster sine hædersbevisninger over den danske modebranche, bliver det gjort over tre dage i magasinets eget regi, Aller Huset.

“Efter fem fantastiske år i Koncerthuset var det tid til at prøve noget nyt. Det gælder både i forhold til showets format, der nu foregår over tre dage, og så selve location. Vi har haft flere steder i spil, men fandt ud af, at den perfekte venue for dette års ELLE Style Awards lå lige for næsen af os, nemlig vores eget fantastiske hus,” fortæller Cecilie Ingdal, ELLE Danmarks chefredaktør i en pressemeddelelse.

Den tredelte begivenhed starter med et gallaevent for den danske modebranche med middag, show og prisoverrækkelse den 10. maj. Dernæst en champagne-frokost for 360 ELLE-læsere den 11. maj og endelig et shoppeevent, der afholdes den 12. maj i samarbejde med hovedsponsor på eventet Boozt.com, der ligeledes er partner på Copenhagen Fashion Week.

“Vi glæder os meget til at præsentere vores nye format og til at møde læserne til vores eksklusive ELLE Salon, hvor vi inviterer til sit down champagne-frokost og talks med flere af de involverede i ELLE Style Awards,” siger Cecilie Ingdal.

Malene Birger bag det visuelle udtryk

Hvor der sidste år blev lagt i glimrende op til diskofest, og det året forinden blev sagt med printdesigner Cecilie Elisabeth Rudolphs yndige blomsterdesign, er det i år Malene Birger, der har slået de visuelle akkorder an under temaet ’chic’. Hun har foruden selve identiteten også designet en lille ELLE Style Awards -kollektion, der vil blive solgt på Boozt.com i majmåned. Om opgaven fortæller Malene Birger selv:

”Jeg synes, det har været en sjov og anderledes opgave. Årets tema er som beskrevet ‘chic’, og hele looket på ELLE Style Awards 2019 vil være elegant og sofistikeret og minder mig om de mange kreationer og rober, jeg skabte i min SALON for en del år siden. Jeg har designet en lille kollektion til hverdagen inspireret af ‘hotelsuiten’ og dagen efter festen. … Udtrykket er rent og grafisk og vil stå i skarp kontrast til det totale, mere bløde look.”

Hvem, der er nomineret til award-showets i alt 15 priser forbliver en hemmelighed lidt endnu, men du kan huske tilbage på sidste års vindere, hvor blandt andet Saks Potts vandt Årets Brand og Julie Fagerholt som årets designer lige her.