Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Saks Potts og Rotate på Forbes liste over "ones to watch"

Saks Potts og Rotate lander Forbes’ liste over “brands to watch”

Det amerikanske medie har udnævnt 13 fremadstormende modebrands, som man skal holde øje med i 2019 – og her har de danske brands fået et velfortjent skulderklap.
Det amerikanske medie har udnævnt 13 fremadstormende modebrands, som man skal holde øje med i 2019 – og her har de danske brands fået et velfortjent skulderklap.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for os herhjemme, at Saks Potts og Rotate Birger Christensen står til at få endnu et forrygende år i 2019. Men nu ser det ud til, at også udlandet spår gode tider for de to danske modesucceser, der allerede har meget at glæde sig over her i den spæde start af januar: Det anerkendte amerikanske medie Forbes har med Olivia Perez ved tasterne netop udnævnt 13 af de nye internationale brands, man som modeinteresseret skal holde øje med i 2019. Og her er både Saks Potts og Rotate i blandt.

Ifølge Olivia Perez, udmærker Saks Potts – der for os herhjemme nok ikke længere kan betegnes som ’nye’ – sig især med sine genkendelige frakkedesigns. Designs, der siden talenterne Cathrine Saks og Barbara Potts grundlagde Saks Potts i 2014, har gjort brandet til alle modeinteresserede kvinders go to-mærke for statement frakker. Derudover anerkendes Saks Potts for sin “unikke” og ”anderledes” æstetik, der rummer alt fra tie dye dynejakker til deres berygtede ’Foxy’-frakke, som i 2018 fandt vej til en lang række højstående modeprofiler og kendissers garderober. Heriblandt supermodel og næst-yngste medlem i Kardashian-klanen Kendall Jenner, som i november skabte overskrifter, da hun cyklede rundt i New Yorks gader iført en skriggrøn Saks Potts-drøm.

En tidlig succes

Rotate Birger Christensen er derimod et brand, der kan karakteriseres som nyt. Siden mærkets officielle lancering under Copenhagen Fashion Week i august 2018, har influencer-duoen Jeanette Friis Madsen og Thora Valdimars bevidst deres værd bag kulisserne, som designerne i samarbejde med Birger Christensen. Brandet har høstet ros både ude og hjemme for sine kjoledesigns, der på én og samme tid er trendsættende og fremtidige garderobeklassikere. For Olivia Perez har Rotate desuden fortjent sin plads på listen for sine ultra-feminine designs, der med garanti vil få enhver, der har dem på, til at skille sig ud.

Udover Saks Potts og Rotate Birger Christensen indeholder listen navne som franske Jeu Illimité, amerikansk/egyptiske SemSem, Feel Studio fra L.A., den koreansk fødte, London-bosatte designer Rejina Pyo med sit brand i eget navn, Christopher John Rogers fra New York, taskebrandet Staud fra L.A., det amerikanske smykkebrand Alison Lou, det fransk/italienske skomærke Amina Muaddi, streetwear-brandet Krost New York, europæisk/australske By Far og det amerikanske second hand-inspirerede brand Sami Miro Vintage.

Du kan læse mere om listen og de 11 øvrige brands her.