Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Les Deux
Alle nyheder, Indland

Dansk modekæde vil åbne 200 nye butikker

Tøjkæden Kings & Queens har snart 19 butikker i Danmark, men ambitionen er at udvide til Sverige, Norge og Tyskland.
Tøjkæden Kings & Queens har snart 19 butikker i Danmark, men ambitionen er at udvide til Sverige, Norge og Tyskland.

Der er store ambitioner hos den vestsjællandske multibrand modekæde, Kings & Queens, der har eksisteret siden 2004. Carsten Plambæk, direktør og ejer, har netop udmeldt i Børsen, at de snart 19 danske butikker snart vil få følgeskab af butikker i Sverige, Norge og Tyskland.

Carsten Plambæk mener nemlig, at Kings & Queens adskiller sig fra sine high street-konkurrenter. Endda på så markant vis, at ambitionen om 40 nye butikker i Sverige, 30 i Norge og hele 150 på det store tyske marked er krystalklar for den vestsjællandske butiksindehaver.

“Du kan godt stå i en butik og tænke: Hvad fanden, er jeg gået ind i en Vero Moda, står jeg i en Only eller er det Zara, for de ligner alle sammen hinanden,” siger han til Børsen som baggrund for sin butiksvision, der især bygger på at skabe en særlig stemning i forretningerne, hvor der hænger tøj i mange forskellige prisklasser.

Og han har noget at have ambitionerne i. Siden 2013 er overskuddet vokset fra 1,7 millioner kroner til 19,4 millioner i sidste regnskabsår.

Kings & Queens blev grundlagt i 2004 af Carsten Plambæk, hans kone og en tredje partner.

LÆS OGSÅ: 

Just Female opdaterer navn og webstrategi