Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Indland

Sur le Chemins performance, skræddersyede suits og Veras i Aarhus

Performance om vores overforbrug af tøj på Statens Museum, pop up-shop med skræddersyede suits og populært tøjmarked udvider til Aarhus.
Performance om vores overforbrug af tøj på Statens Museum, pop up-shop med skræddersyede suits og populært tøjmarked udvider til Aarhus.

Rainbow Warrior

Aiayu lancerer en ny kollektion under navnet ’Rainbow Warrior’. Kollektionen består af 19 ready-to-wear garderobe-basics, som bliver produceret i llamauld, økologisk bomuld og kashmir, der er klassiske materialer hos Aiayu. Farverne i kollektionen er inspireret af det flag, som urbefolkningen i Bolivia, Aymaraerne, brugte og er dermed en hyldest til det sted, hvor idéen til Aiayu startede.

Kollektionen vil være tilgængelig i butikkerne fra oktober.

Aiayu Rainbow Warrior.

Yvonne Koné får ny visuel identitet

Mandag den 6. august lancerede Yvonne Koné sin nye hjemmeside og webshop. Den nye visuelle identitet er skabt af det New York-baseredekreative bureau NR2154, og skal styrke Yvonne Konés image både internationalt og nationalt. Sammen med den redesignede hjemmeside og webshop er der også kommet nyt logo, indpakning og kampagner.

Perfomancekunst fokuserer på overforbrug

Sur le chemin, ART 2030 og performancekunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen sætter i samarbejde med SMK fokus på overforbrug af tøj og masseproduktion i tekstilindustrien. Derfor inviterer de alle til en gratis performance under navnet Tow with the Flow, som relaterer sig til FNs Verdensmål og undersøger, om vi kan leve med en enkelt klædedragt.

Performancen kan opleves den 1. september klokken 14-15 i Østre Anlæg i København. 

Sur le chemin, ART 2030 og Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Bonne Suits goes København

Det hollandske modebrand Bonne Suits afholder en pop up i København. Brandet koncentrerer sig om jakkesæt til både mænd og kvinder i størrelser fra XXXS til XXL, som kan bruges af alle aldersgrupper. Under pop uppen kan man købe jakkesættene til en fordelagtig pris og man kan høre live transmissioner både fredag og lørdag, som laves i samarbejde med Mmhradio.

Pop up-butikken er åben fredag den 24. august og 25. august klokken 11-19 i Abreiner Gallery, Tullinsgade 25, st.tv, og du kan se deres Facebookevent her.

Nye sko hos Custommade

Custommade lancerede i 2017 deres første sko, og efter stor efterspørgsel udvider de nu repertoiret med en hel skokollektion, som skal være en fast del af brandet. Christian Dam, der er grundlægger og kreativ direktør for Custommade, skal selv stå bag brandets nye skokollektion. “Man kan roligt sige, at det er et meget personligt projekt for mig. De rigtige sko er essentielle for et godt outfit. De kan give power, styrke og gøre en kvinde ekstra sexet. De er toppen af kransekagen, ”udtaler han om den nye kollektion.

Den nye skokollektion kan allerede nu findes hos Custommades forhandlere og online.

Custommade.

Veras rykker til Aarhus

Det populære tøjmarked, som startede på Papirøen i København i 2015, rykker nu til Aarhus. Veras Tøjmarked har allerede haft stor succes i både København og Odense, og nu er turen kommet til Aarhus. Allerede nu på søndag den 26. august kan aarhusianerne besøge Veras, som finder sted i forbindelse med Aarhus Street Food Festival på Godsbanen.Grundlæggeren bag tøjmarkedet, Rebecca Vera, har en klar ambition med at udvide til andre byer:

“Det har længe været et kæmpe ønske at få Veras til Aarhus, og nu sker det endelig! Vi har et ønske om at få danskerne væk fra køb-og-smid-ud-kulturen, og turde noget mere tøjmæssigt, og jeg overbevist om, at aarhusianerne også er klar til at tage imod med åbne arme – ligesom i Odense og København,” udtaler hun.

Nelly finder nye ansigter

Nelly.com tager et nyt skridt i kampen for et mere naturligt ideal i modebranchen. De har lanceret konceptet #NELLYNEWFACES, hvor ganske almindelige piger kan ansøge om at blive modeller for modeaktøren. Nelly ønsker at vise et mere mangfoldigt billede af kvindekroppen, hvor ar, strækmærker og appelsinhud ikke retoucheres væk. I disse dage er Nelly på castingturné, hvor de skal møde 150 unge kvinder i København, Oslo og Stockholm, som forhåbentlig kan hjælpe til at bringe mere diversitet ind i modebilledet.

#NELLYNEWFACES.