“Det bæredygtige fokus er i dagens modebranche rigtig meget rettet mod produktion og arbejdsforhold og hele før-brugsfasen. Men vi er nødt til at stille spørgsmål ved det værdisystem, vi lever i, og hvordan vi behandler ressourcerne, når de kommer ud i systemet.”

Sådan siger Else Skjold, der er en af forskerne bag rapporten The Re-New Project, som er blevet til i samarbejde mellem Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur gennem de sidste fire år. Rapporten stiller skarpt på pels, og den rolle, det potentielt kan spille i det paradigmeskifte, folkene bag rapporten mener er en nødvendighed i modebranchen. Rapporten understreger vigtigheden af at ændre værdiopfattelsen af vores tøj, for at kunne fremme en positiv udvikling for miljøfremtiden – og her kan pels altså spille en positiv læringsmæssig rolle, fremgår det.

Pels er værdifuldt

Gennem en række workshops og designprojekter har Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur – og herunder altså Else Skjold, i fire år samarbejdet om at udforske og udfordre de designmæssige muligheder for det pelsede materiale. De har samtidig set på, hvordan pels har en kontinuerlig høj værdi i løbet af dens, for modebranchen, lange brugsfase.

The Re-New Project pointerer værdien i, i langt højere grad, at måle og undersøge, hvordan pelsen reelt bliver brugt og viser hvordan services, det vil sige pleje, opbevaring, reparationer og omsyninger, spiller en stor rolle for pelsens brugsfase. Netop det har i sidste ende stor betydning for, hvordan materialet og dets miljømæssige fodaftryk i virkeligheden tager sig ud. Derfor mener The Re-New Project, at materialets design- og brugshistorik kan være til stor inspiration for andre materialeområder. I pelsverdenen, hvilket strider imod modens hastighed, går der store mængder af tid og håndværk ind i pelsen allerede fra tilblivelsesfasen. Pels har, med kvaliteten og håndværket i orden, potentialet til at holde i mange år og tilmed blive lavet om, hvis det designmæssige ikke er tidssvarende.

“Det betyder, at du om ti år, kan lave den pelsjakke, du lige har købt, om til noget helt andet. Så hvad sker der, hvis man begynder at tænke sådan om andre materialer? Mode er jo forbundet med nogle særlige værdier, og det er netop det værdisæt, vi i rapporten stiller spørgsmålstegn ved. Måske kan man finde nogle andre værdisæt, for eksempel fra pelsverdenen. Dér køber man noget, som er meget værd til at starte med, og så passer man automatisk godt på det,” forklarer Else Skjold, om det læringspotentiale, der ligger i pels og måden, man forbruger og bruger pelsen på og understreger:

“Pelsverdenen er på en eller anden måde mange årtier bagud – men det er også dér, hvor læringspotentialet er til stede for pelsindustrien. Det emmer stadigvæk af håndværk og langsommelighed og har tilmed stort fokus på forbrugere, pasform, smagsreferencer og så videre. Tænk hvis andre materialer blev behandlet lige så respektfuldt som pels?”

Pels på catwalken under Copenhagen Fashion Week. Her til Heliot Emils SS/19-show.

Den vigtige brugsfase

Pels kæmper dog med omdømmet i disse år – senest med en række internationale boycut. Blandt andet har de to italienske modemastodonter Versace og Gucci helt droppet brugen af pels i deres kollektioner. Det klassiske materiale, der tidligere signalerede rigdom og økonomisk overskud, er nu blevet næsten et fy-objekt i den moderne modebranche. Men som The Re-New Project viser, kan der være mange bæredygtige fordele ved brugen af pels, hvis man retter sit fokus mere på efter-produktionsfasen. Her klarer pels sig nemlig langt bedre end mange andre materialer, da man netop værdsætter sine pelsprodukter på en helt særlig måde i brugsfasen.

Derfor kritiserer The Re-New Project, i øvrigt ligesom blandt andre Greenpeace, Higg Indexet og Global Fashion Agendas Pulse of the Fashion-rapport for deres alt for store fokus på før-brugsfasen. Ifølge rapporten ”blåstempler” dette før-brugsfokus det nuværende systems metoder, fordi man undlader at inddrage brugsfasen, hvor eksempelvis naturfibre som pels, læder eller uld klarer sig godt, i vurderingerne af materialers miljømæssige påvirkning. The Re-New Project-rapporten understreger nemlig vigtigheden af en mere cirkulær modebranche, hvor man gen- og indtænker brugsfasen i langt højere grad end tidligere. Hvor fokus snarere burde være på at inspirere til langtidsholdbare løsninger, og hvor pels muligvis kan være til inspiration.

“Det er lidt den samme diskussion, der foregår mellem valget af plastikpose og stofpose. Stofposen forurener ganske rigtigt, ligesom pels i øvrigt, mere i produktionen, men plastikposen er kun et bedre valg, hvis man indsamler alle plastikposer og har et closed-loop system, hvor alt bliver genbrugt. Og det er altså ikke tilfældet endnu,” siger Else Skjold og fortsætter:

“Vi står i forskningsverdenen netop nu og har taget nogle få skridt i at undersøge, hvad der sker i brugsfasen. Men vi har altså nu brugt cirka 25 år på at forske i produktion af tøj, og nu skal vi bruge de næste 25 år på at forske i brugen af tøj. For vi ved nøglen til reduceret negativt miljøaftryk er at finde gennem udviklingen en sektor, hvor ressourcerne er længere tid i brug, og hvor man samtidig kan se et forretningsmæssigt potentiale. Og der er brugsfasen nøglen til udvikling i fremtiden,” forklarer designforskeren med henvisning til den lineære tankegang, der præger modebranchen.

Fremtiden skal i stedet være præget af langsommelighed, mindre forbrug og nye forretningsmodeller, der fremmer cirkularitet, og hvor forbrugeren har lyst til at forlænge deres tøjs levetid, mener Else Skjold. For det er i sidste ende dér, pelsindustrien kan inspirere, fortæller forskeren og afslutter:

“Bæredygtighed er ikke sort og hvid. Der er ikke noget materiale, der er entydigt bæredygtigt og godt. Der er altid noget at tage stilling til, og det skal man huske på, når man vurderer netop bæredygtighed. Der findes nemlig ikke 100 procent bæredygtighed i modebranchen lige nu.”