Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Udland

Gucci dropper pels: ”Det er ikke moderne”

En ny bæredygtighedsplan betyder, at Gucci ikke længere vil producere og sælge pelsprodukter.
En ny bæredygtighedsplan betyder, at Gucci ikke længere vil producere og sælge pelsprodukter.

De populære pels-loafers fra Gucci har potentiale til at blive et samleobjekt, for fremover vil de ikke blive produceret med ægte pels. Kering-brandet har nemlig besluttet, som led i en ny bæredygtighedsplan, at de dropper al brug af pels. Faux-fur, uld og alternative materialer vil erstatte blandt andet mink-, ræve- og kaninpels på alt fra frakker til sko.

”Synes du, at det er moderne at bruge pels i dag? Det synes jeg ikke, og det er grunden til, at vi har besluttet ikke at anvende pels fremover. Det er en smule outdated,” siger CEO for Gucci, Marco Bizzarri, til Business of Fashion.

Beslutningen træder i kraft fra spring-summer 2018-kollektionen, der blev vist under den seneste modeuge i Milano. Her bar modellerne blandt andet pelsfrakker, og på Guccis hjemmeside, er flere pelsprodukter til salg. Men de vil blive bortauktioneret til fordel for dyrerettighedsorganisationer. Og så er det ellers slut med det bløde, naturlige materialer.

Calvin Klein, Ralph Lauren, Tommy Hilfiger, Armarni anvender ikke pels i sine kollektioner – og har ikke gjort de i mere end 10 år – og det samme gælder Stella McCartney. På forhandlersiden har blandt andre Net-a-porter og Selfridges taget stilling til ikke at sælge pelsprodukter.

Selvom samtlige fashionistas har udtrådt et par loafers over de seneste sæsoner, er pelsprodukter kun omkring 10 millioner euro værd årligt for Gucci, svarende til 76 millioner kroner, og beslutningen har derved en mindre økonomisk indflydelse på forretningen, da det årlige salg ligger på næsten 30 milliarder kroner.

Til gengæld forventer Gucci, at deres beslutning vil være indbringende på grund af den yngre målgruppes præferencer – Millennials står for mere end halvdelen af køberne, og fordi de i højere grad end ældre generationer er mere etisk bevidste, er et pelsforbud et strategisk træk for at fastholde en stor del af kunderne.

”Gucci er så synlig og kendt – og dét skal vi bruge på en positiv måde.” Sådan lyder ordene fra Marco Bizzarri ifølge Vogue, og han håber, at andre modebrands vil følge trop.