Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
LauRie
Alle nyheder, Bæredygtighed, Indland

LauRie stifter til COZE AARHUS og lancerer nyt underbrand

Den danske tøjvirksomhed LauRie har skiftet navn – det sker som led i en udvidelse af virksomhedens bæredygtige brandportefølje med mærket ECHTE, der henvender sig til de yngre forbrugere.
Den danske tøjvirksomhed LauRie har skiftet navn – det sker som led i en udvidelse af virksomhedens bæredygtige brandportefølje med mærket ECHTE, der henvender sig til de yngre forbrugere.

Efter 30 år på banen har det århusianske brand, LauRie, taget hul på et nyt kapital i virksomhedens historie og etableret COZE AARHUS. Som et led i den nye strategi og organisationsstruktur de udvidet virksomheden med brandet ECHTE, der ligesom LauRie har fokus på bæredygtighed – men denne gang henvendt til et yngre segment.

“Gennem de sidste 30 år har LauRie specialiseret sig i at producere kvalitetsprodukter med uovertruffen komfort i materialer, der er bæredygtigt og ansvarligt produceret. Den erfaring tager vi med over i brandet ECHTE, som går på gaden med en kollektion, der både indeholder økologiske metervarer og Svanemærkede denimprodukter,” fortæller administrerende direktør, Cecilia Winther, i en pressemeddelelse.

Under navnet ECHTE vil der blive skabt fulde kollektioner af suits, skjorter, toppe og jeans, der vil skåne miljøet med en lang levetid. Derudover bliver tøjet syet i tekstiler, som er STANDARD 100 by OEKO-TEX® certificerede og som er produceret under ansvarlige forhold i Europa.

Fremadrettet skal COZE AARHUS fungere som en paraplyorganisation for både LauRie og ECHTE, der udover den bæredygtige målsætning, ikke har andet fælles. De to brands har til formål at henvende sig til forskellige målgrupper, og det betyder også, at ECHTE, ligesom LauRie, bliver en selvstændig enhed under COZE AARHUS-koncernen med egne engros- og onlinekanaler.

ECHTEs SS19-kollektion kan opleves for første gang under modeugen på CIFF i København fra den 8.-10. august.