Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Fremadstormende skobrand opkøbt

Danske SHOE THE BEAR er blevet opkøbt af modevirksomheden Soya Concept og bliver dermed tredje part i Soya Concept A/S, som i forvejen ejer virksomhederne Soyaconcept og Leveté Room.
Danske SHOE THE BEAR er blevet opkøbt af modevirksomheden Soya Concept og bliver dermed tredje part i Soya Concept A/S, som i forvejen ejer virksomhederne Soyaconcept og Leveté Room.

Som led i opkøbet indtræder SHOE THE BEAR grundlæggerne Thomas Frederiksen og Jakob Fuglsang i ejerkredsen i Soya Concept A/S sammen med grundlæggere og hovedaktionærer i Soya Concept, Thomas Viller og Torben Brodersen. Det sker med ambitionen om især at øge virksomhedernes digitale fokus og E-commerce, fremgår det af en pressemeddelelse.

“Der ligger en markant synergi i dette samarbejde. Med opkøbet af SHOE THE BEAR får vi en enorm know-how inden for e-commerce, som sammen med Soya Concepts kompetencer giver os mulighed for digitalt at styrke alle tre brands yderligere på nuværende og nye markeder. Vi har meget store forventninger til partnerskabet og glæder os til at komme i gang,” fortæller Thomas Viller, direktør i Soya Concept i pressemeddelelsen.

Soya Concept blev grundlagt i 2002 og har siden vokset sig til en stor virksomhed med salg til en større del af de europæiske lande og en årlig omsætning på en halv milliard kroner. SHOE THE BEAR er også vokset støt siden lanceringen i 2007 og har med de seneste tre års Gazelle-priser bevist deres store potentiale. Firmaet udmærker sig i e-commerce-feltet, men har søgt at løfte deres fysiske tilstedeværelse, hvilket de håber, Soya Concepts kan hjælpe med.

“Vi bliver en del af en solid økonomisk virksomhed, som giver os nogle helt andre muligheder for at accelerere væksten for SHOE THE BEAR. Vi kan lære rigtig meget af Soya Concepts fokus på de fysiske butikker, og omvendt kan vi bidrage til at løfte e-commerce-delen. Det har samtidig været afgørende for os, at vi kan drive SHOE THE BEAR videre som altid,” siger Thomas Frederiksen i pressemeddelelsen.

De tre koncepter, Soyaconcepts, Leveté Room og SHOE THE BEAR, vil fortsat køre videre som særskilte virksomheder, men der vil blive etableret en fælles enhed til at styre og styrke e-commerce.