Eurowomans fødselsdag – 20 år i manegen

I disse dage er der gået 20 år siden, Eurowoman før første gang kom på gaden. Med den purunge Laura Christensen på forsiden og lidt i halen på storebroderen Euroman, men alligevel som sin helt egen. Med alt hvad det indbefattede af 90’er ironi, slip-dresses og sit helt eget take på, hvad et dansk luksusmagasin kunne være.

I dag er magasinet stadig stående i en æra, hvor vores medier bliver mere og mere immaterielle og flygtige, hvor inspirationen til vores tøj og de tendenser, vi vælger at følge, i højere og højere grad kommer fra influencere og fra sociale medier end fra magasinernes sider.

Modeekspert og TV-vært Chris Pedersen har fulgt magasinet siden begyndelsen og har i deres jubilæumsudgave, det 258 sider lange magasin, skrevet en tale til jubilaren – hvor han i den forbindelse har været samtlige Eurowoman fra de sidste tyve år igennem. Vi fangede ham til en snak om magasinets udvikling.

“Da Eurowoman startede var det samtidig med begyndelsen af den internationaliseringsproces, som København var igennem fra slut 90’erne og starten af 00’erne. Der havde indtil da ikke været særlig meget mode eller modemagasiner i Danmark, men pludselig begyndte luksusmærkerne at komme til byen, og Eurowoman blev, som et cool luksusmagasin, en form for katalysator for hele den transformation. Dengang var der jo ikke internet, og derfor var magasinerne et virkelig vigtigt vindue ind til ungdomskulturen, til moden og hele den kulturelle udvikling,” husker han.

Det var en tid, hvor Aqua hærgede højtalerne med nummeret Barbie Girl, hvor vi fik fast broforbindelse mellem Sjælland og Fyn, men vigtigst af alt så var det en tid, hvor Danmark slet ikke var på det kulturelle landkort som i dag. En tid før Noma og det nynordiske køkken blev verdenskendt, før den skandinaviske stil var en, som udlandet observerede, og før hygge var noget, der blev skrevet store coffeetable-books om. Og netop det at magasinet stadfæstede sig i den periode, har betydning for den position, det har i dag, mener Chris Pedersen:

“Eurowoman er et rigtig stærkt magasinbrand, og det skyldes i høj grad, at de startede på et tidspunkt, hvor magasinet var et vigtigt vindue ind i tidens kultur. Og den status har de formået at beholde, selvom magasinets tone og indhold er skiftet gennem tiden. Der er sket en udvikling, som også er gældende for andre af de danske modemagasiner – at indholdet og den måde man angriber det på har fået mere perspektiv og dybde. I starten af Eurowomans tid fik man lidt en fornemmelse af, at det var skabt af en lukket klub af veninder, som havde det super sjovt og måske var lidt fulde, når de gik på arbejde, og det ramte godt ind i en tid, hvor ironi og kitch var en del af tidens tone. Men i dag er det essentielt for magasinernes overlevelse, at de hæver sig over rent forbrug og vender blikket ud fra redaktionen mod verden. Anne Lose (magasinets chefredaktør) er ikke journalist, og måske har hun følt, hun skulle bevise sit intellektuelle værd, og det har hun virkelig gjort, og samtidig har hun løftet barren for magasinets indhold,” siger Chris Pedersen.

Selv siger Anne Lose i en pressemeddelelse:

“Vi arbejder hver måned benhårdt på at bevare positionen som det mest læste og seriøse modemagasin. Moden er vores kerne, men vi sætter en ære i også at skrive om feminisme, politik, kunst og karriere. Vi laver Eurowoman både til og om inspirerende, ærlige og seje kvinder,” siger Anne Lose, der har været redaktør på magasinet i 11 år og chefredaktør siden 2009.

Eurowoman bliver udgivet på Egmont.