Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Kalender, Modeuge

Catwalken indtager byens rum under Happy Day

Som et led i strategien om at brede modeugen ud over hele året, indtager Copenhagen Fashion Week Højbro Plads med et modeshow under International Happy Day i morgen.
Som et led i strategien om at brede modeugen ud over hele året, indtager Copenhagen Fashion Week Højbro Plads med et modeshow under International Happy Day i morgen.

“Som en del af vores overordnede strategi arbejder vi på at få Copenhagen Fashion Week til at leve hele året. København som by er en medspiller i alt, vi laver, og vi søger at inddrage såvel byens rum som øvrige kulturinstitutioner og kulturelle initiativer, så vidt det er muligt. Derfor har vi også grebet bolden og lavet en Happy Catwalk i forbindelse med International Happy Day, der løber af stablen i morgen,” siger Camilla Frank, CEO for Copenhagen Fashion Week.

Catwalken etableres på Højbro Plads i Indre København og kommer til at vise personlige bud på et nutidigt modebillede eftersom modellerne – der er kendte bloggere og influencere –har stylet sig selv. Blandt modellerne er Caroline Plummer, Lotte Freddie, Michelle Hviid, Amalie Hoy og Mathilde Trobech.

“Vi ser mode som en kulturel genre – en identitetsskaber – og ved at inddrage mode i andre kulturelle sammenhænge får vi perspektiveret forbrugernes syn på mode,” siger Camilla Frank og slutter:

“Med Happy Catwalk får vi sat fokus på dansk mode, når vi indtager byens rum og flytter catwalken ud midt på Højbro Plads til et show fyldt med glade, livsbekræftende modeller og deres personlige stil. Vi håber, at rigtig mange vil komme og fejre moden med os”.

Happy Catwalk finder sted på Højbro Plads i indre København den 20. marts klokken 17-18. Læs mere om eventet her.