Den 5. september gæstede Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, DAFI Tuesday. Her fortalte hun om den nye markedsføringslov, der blev ændret per 1. juli 2017, og gav indblik i, hvordan denne skal overholdes på eksempelvis Instagram og blogs, samt hvad konsekvenserne er, hvis man ikke gør.

Men nu er der kommet nye retningslinjer. Forbrugerombudsmanden har netop udsendt revideret rådgivning om skjult reklame til bloggere og andre influencere. Markedsføringsloven er den samme, og det er stadig lovpligtigt, at det skal kunne ses klart og tydeligt, hvornår en omtale på for eksempel sociale medier er reklame. Det er altså ikke selve lovgivningen, der er blevet revideret, men derimod rådene til, hvordan man bedst mulig overholder denne.

Ikke længere “sponsoreret”
Tilbage i september anbefalede Forbrugerombudsmanden, at man skrev “Reklame”, “Annonce”, “Betalt indlæg” eller “Sponsoreret indlæg”, når der er tale om en reklame på sociale medier. Men i dag er de to sidstnævnte ikke længere anbefalet.

I stedet anbefaler hun nu, at man angiver kommercielt indhold med enten ”Reklame” eller ”Annonce”. Det skyldes, at forskellige medier har forskellige regler og begreber, som risikerer at smelte sammen og blive misforståede. I radio- og fjernsynslovgivningen er ”sponsoreret” for eksempel ikke en reklamemarkering, da en virksomhed, der for eksempel har sponsoreret en tv-udsendelse, ikke må have haft indflydelse på indholdet eller blive promoveret i udsendelsen. Derfor kan denne markering skabe forvirring på andre medier, som for eksempel Instagram.

Stiltiende aftaler
I Forbrugerombudsmandens reviderede råd understreges det stadig, at det er vigtigt at være sikker på, hvornår der er tale om reklamering eller ej, hvis man skal overholde reglerne herfor. Overordnet set handler det om, hvorvidt der er en kommerciel hensigt med promovering af et produkt eller en virksomhed.

Det er dog underordnet, hvordan en eventuel aftale om omtale er fundet sted mellem influencer og virksomhed, ligesom det også er ligegyldigt, hvem der har taget initiativet. Det er også underordnet, om virksomheden har stillet krav til udformningen eller indholdet af omtalen, og om der overhovedet er indgået en aftale – hvis en virksomhed løbende sender produkter til en person, der derefter omtaler disse positivt, betragtes det som reklame, selvom der ikke har været anden kontakt mellem de to parter.

I sidstnævnte tilfælde anser Forbrugerombudsmanden det nu som tilstrækkeligt, at skrive en af to følgende sætninger: ”Jeg har fået produktet i gave” eller ”Jeg har fået produktet gratis”, såfremt man ikke har haft nogen aftale med virksomheden om at omtale produktet, og hvis virksomheden ikke tidligere har sendt gratis produkter, som personen har omtalt. Hvis man derimod løbende har fået tilsendt produkter, som er blevet omtalt positivt, skal omtalen markeres som reklame, fordi de to parter derfor anses for at have en stiltiende aftale om reklamering.

Du kan læse mere om Forbrugerombudsmandens anbefalinger her.