Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

JACK & JONES lancerer verdens første esport-spillertrøje

Sammen med det danske esporthold Astralis har JACK & JONES udviklet en spilleruniform, der tilgodeser de behov holdet har under professionelle turneringer.
Sammen med det danske esporthold Astralis har JACK & JONES udviklet en spilleruniform, der tilgodeser de behov holdet har under professionelle turneringer.

Den nye spilleruniform er lavet således, at den tager hensyn til de situationer, som spillerne befinder sig i, hvad enten de træner eller deltager i internationale turneringer. Cecilia Lavender er design manager hos JACK & JONES og forklarer, hvordan tilgangen har været til at designe trøjen.

”Vi arbejdede tæt sammen med spillerne for at forstå deres behov og udfordringer, når de rejser verden rundt for at deltage i turneringer. Eksempelvis har vi valgt et performance-materiale med høj ydeevne, som kan tilpasse sig skiftende temperature, ligesom vi har haft fokus på at lave syninger, der tager hensyn til den måde spillerne bevæger sig på.”

Den nye spilleruniform er ikke bare unik for Astralis og JACK & JONES – det er hidtil uset i esporten med trøje, der er specifikt lavet til spillerne.

”I designsamarbejdet har det været muligt for os at tage højde for sådan noget som varme- og fugtkontrol. Når man spiller i timevis af gangen, er det vigtig, at vi hver især kan koncentrere os og fokusere 100 procent om spillet, og ikke blive generet af tøjet,” siger holdkaptajn, Lukas Rossander.

Foruden den officielle spilleruniform, har Astralis også været meddesignere af en merchandise-kollektion, som bliver sat til salg i dag, den 23. november. I september i år offentliggjorde JACK & JONES, at Astralis nu er blandt de sportsudøvere, som brandet sponsorerer.