Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Modeuge

Datoerne for de næste tre modeuger er klar

Messer og brancheorganisationer kan i dag præsentere terminerne for de kommende sæsoner, samt løfte sløret for en mulig fremrykning af sommermodeugen 2019.
Messer og brancheorganisationer kan i dag præsentere terminerne for de kommende sæsoner, samt løfte sløret for en mulig fremrykning af sommermodeugen 2019.

De to danske messer (CIFF og Revolver), de to brancheorganisationer (Wear og DM&T) samt Copenhagen Fashion Week kan i dag præsentere terminerne for de kommende tre modeuger.

Terminerne er lagt med fokus på at skabe den mest optimale platform for tiltrækning af flest mulige relevante skandinaviske såvel som internationale indkøbere og pressefolk, med showdage tirsdag, onsdag og torsdag samt messedage onsdag, torsdag og fredag.

Datoerne for de næste tre modeuger fordeler sig således:

Uge 5, 2018: tirsdag den 30. januar – fredag den 2. februar

Uge 32, 2018: tirsdag den 7. august – fredag den 10. august

Uge 5, 2019: tirsdag den 29. januar – fredag den 1. februar

Parallelt med den professionelle modeuge løber modeugens åbne program, henvendt til forbrugerne. Der vil således også være aktiviteter både før og efter de officielle modeugedage.

Derudover har de ovenstående parter aftalt at iværksætte en grundig undersøgelse og afvejning af mulighederne for at fremrykke datoerne for sommerterminen 2019 – også i forhold til den internationale modeugekalender. Dette arbejde forventes afsluttet primo 2018.