Facebook Abonnér
23:53
|
26.09.2017
blanche.002 Foto: Blanche SS18

Blanche gør status over første modeuge

De to ivæksættere, Mette Fredin Christensen og Melissa Bech, har fået luft under vingerne med deres nye brand, Blanche, og de første tilbagemeldinger er positive.

| Modeuge Navne | af Karoline Kaae Svendsen

Mette Fredin Christensen og Melissa Bech kunne for to uger siden løfte sløret for deres fælles projekt: Jeansbrandet, Blanche. Efter en veloverstået modeuge og en flyvende start på de sociale medier har feedbacken været positiv, og de to iværksættere fik blandt andet kommentarer om, at de lignede et erfarent brand, med flere år på bagen:

”Vi havde brugt mange ressourcer på at opbygge vores brand og også vores stand til Revolver-messen, fordi det var her, førstehåndsindtrykket af Blanche blev skabt. Folk havde ikke regnet med at se en fuld kollektion og et gennemført brand koncept så hurtigt efter offentliggørelsen og opstarten. Det har derfor givet positive resultater at være omhyggelig og grundig omkring at træffe de rigtige beslutninger om selv de mindste detaljer allerede fra starten af,” siger Mette Fredin Christensen.

Selvom Blanche er et jeansbrand, er der ikke sparet på farver eller design, for hverken jeans eller bæredygtighed må være kedeligt, mener de:

Klædt på til bæredygtighedssnak
Foruden farverne og designet blev deres fokus på bæredygtighed taget godt imod, og det var et emne flere indkøbere og andre interesserede spurgte ind til og havde fokus på, er Blanches oplevelse.

”Når vi forsøger at blive mere og mere bæredygtige, så skal vi også kunne stå på mål for det, når vi står og fortæller om brandet på messen. Vores forberedelser med en bæredygtighedskonsulent gjorde, at vi kunne svare på de spørgsmål, folk havde,” siger Melissa Bech.

Med standen på Revolver var Blanche-duoen positive over for trafikken og glædeligt overraskede over den udenlandske interesse.

”Vi fik besøg af flere indkøbere fra Tyskland og England, og departmentstores som for eksempel Selfridges var forbi. Vi er dog påpasselige med at sprede mærket for hurtigt ud, for vi vil gerne være stærkt repræsenteret herhjemme, før vi går bredt ud – de kunder, vi har og får, går vi meget op i at støtte op om, samarbejde med og værne om,” siger Melissa Bech, der allerede nu blandt andet kan skrive Kyoto i København, Støy i Aarhus, Dr. Adams i Odense og onlinebutikken Youheshe på kundelisten.

Også CIFF lagde messe til Blanche-brandet, der via deres norske agentur, Freudian Kicks, havde stand i Bella Center. Agenterne har meldt tilbage om en god uge, hvor flere store forhandlere har meldt sig på banen.

“Vores nuværende norske agent har søsat initiativer under Oslo Runway Week, så det er næste skridt at vi afholder event med dem i Oslo.

Under denne modeuge har vi – udover møder med indkøbere og forhandlere – også haft møde med agenter, som kunne være potentielle samarbejdspartnere til den kommende sæson,” siger og Melissa.

Indsalget af Blanches første kollektion slutter først til september, hvor ordrebogen lukkes, og indtil da er der for Melissa Bechs vedkommende fuldt fokus på insalg i showroom og kunde besøg i hele landet.

“Personalet i butikkerne skal have mulighed for at prøve vores jeans, og vi suger al respons til os her i starten,” er den afsluttende kommentar fra Blanche.

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev