Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Moss Copenhagen flytter til Vejle

Brandet flytter alle administrative opgaver til hovedkontoret i Jylland, hvilket betyder, at det københavnske kontor lukker, fortæller direktør Anders Freund.
Brandet flytter alle administrative opgaver til hovedkontoret i Jylland, hvilket betyder, at det københavnske kontor lukker, fortæller direktør Anders Freund.

Det er med et ønske om at samle alle kompetencerne under et og samme tag, og for at sikre en hurtigere og mere strømlinet eksekvering i dagligdagen, at Moss Copenhagen har valgt at lukke deres kontor i København. Alle eksisterende medarbejdere på kontoret i København er blevet tilbudt at flytte med til Vejle. Det fortæller direktør Anders Freund til Fashion Forum.

”Det er rigtigt, at vi samler alle aktiviteterne på hovedkontoret i Vejle. Vi flyttede allerede for fire måneder siden nogle af kompetencerne fra København til Vejle. Denne proces har allerede på nuværende tidspunkt vist sig helt rigtig for vores brand,” siger han.

Tidligere i år åbnende Moss Copenhagen deres første butikker i udlandet, i henholdsvis Rotterdam og Oslo, og har planer om at forsætte denne retailekspansion yderligere. Det kommer efter et langt og sejt træk med oprydning i firmaet, efter dette gik konkurs under den tidligere ejer. Beslutningen om at rykke alle administrative samt logistiske aktiviteter fra hovedstaden til Vejle er taget for at kunne indfri brandets ambitioner om international vækst.

”I forbindelse med vores vækst i især udlandet, føler vi, at der er brug for en så kort værdikæde som overhovedet muligt. Her må vi bare erkende, at det med at have vores kompetencer fordelt på forskellige lokationer ikke er effektivt nok,” slutter Anders Freund.