Bæredygtigt brillemærke indtager Danmark
Neubau Eyewear er navnet på et nyt østrigsk brand, der vil sælge bæredygtige briller og solbriller til de bevidste danske forbrugere.Danmark oplever i øjeblikket en bølge af udenlandske brillebrands, der strømmer til landet. Med en bæredygtig tilgang til materialevalg og produktion er Neubau næste brand i rækken, der skal kæmpe om de danske forbrugeres opmærksomhed.
Neubau – opkaldt efter området i Wien af samme navn – blev grundlagt i sommeren 2016 og har derfor kun et år på bagen. Men virksomheden er allerede i fuld gang med at ekspandere til andre markeder, og nu er turen kommet til Danmark. Ifølge grundlægger og Global Brand Director, Daniel Liktor, er det danske forbrugere nemlig den helt rigtige målgruppe, for et mærke som Neubau:
”Vi er et globalt brand, der på nuværende tidspunkt sælges i 20 forskellige lande på verdensplan, fra USA til Australien. Danmark er fremtrædende inden for mode, og er derfor et det af naturlige årsager et meget interessant sted for et brand som Neubau.”
Briller med god samvittighed
Neubau Eyewear har en holistisk tilgang til bæredygtighed, hvilket betyder, at målsætningen er tænkt ind i hele værdikæden – alt produceres på deres egen fabrik i Østrig, hvor deres hovedsæde også er, og selv pudsekludene til brillerne er lavet af genbrugte plastikflasker.
”Bæredygtighed er et vigtigt emne for os, og vi er konstant på udkig efter nye måder at inkorporere miljøvenlighed i Neubau Eyewear,” fortæller Daniel Liktor. Af denne grund har han etableret et såkaldt ’See & Do Good’-koncept, som fungerer som et sæt retningslinjer for brandets samlede indsats om at respektere miljøet uden at gå på kompromis med æstetik.
I forlængelse heraf kunne Neubau tidligere på året lancere en helt ny linje af brillemodeller, som er lavet i naturalPX – et miljøvenligt, genanvendeligt plastmateriale, som består af 65% olie udvundet af frøene fra olieplanten, også kaldet ’mirakeltræet’, og som alle stel fremover vil være lavet af. Derudover er naturalPX også nedbrydeligt, hvilket betyder, at skulle man tabe sine briller, forurener de ikke lige så meget som andre briller, der ofte er lavet på acetat.
Neubau Eyewear kan købes hos udvalgte optikere fordelt på Sjælland, Jylland og Bornholm.