Facebook Abonnér
21:33
|
23.08.2017
shamballa 2

Shamballa Jewels åbner første butik i udlandet

Smykkevirksomheden er nået til et punkt, hvor ekspansion i udlandet er næste skridt i udviklingen. Det amerikanske marked er først til at få en Shamballa-butik.

| Strategi Udland | af Karoline Kaae Svendsen

Shamballa Jewels er klar til at starte et nyt kapital, der skal byde på vækst uden for Danmarks grænser, og en del af strategien er ekspansion i udlandet og en styrket tilstedeværelse på det amerikanske marked. Det betyder, at virksomheden er klar til at åbne deres første flagskibsbutik på den anden side af Atlanten, nærmere bestemt på Mercer Street i Soho, New York.

Butiksåbningen sker i kølvandet på, at virksomheden sidste år modtog en investering fra Vækstfonden. Pengene er øremærket at udbrede virksomhedens globale tilstedeværelse, og foruden butikken i New York er planen at åbne to yderligere butikker i Europa inden for de næste tre år.

”At åbne vores første flagshipbutik i udlandet – og på en så god adresse – er en vigtig milepæl for Shamballa Jewels i vores arbejde med butiksekspansion. Vi oplever en stor interesse for brandet på det amerikanske marked, og flagshipbutikken er en god platform til at vise vores brand-univers, til at kommunikere vores brand til slutforbrugeren samt at give dem muligheden for at ’customize’ eksklusive og personlige smykker,” siger CEO og medgrundlægger, Mikkel Kornerup, i en pressemeddelelse.

Jubilæum i USA
For 10 år siden startede Shamballa Jewels’ eventyr i USA, og et yderligere fokus er nu at udvide og styrke distributionen til udvalgte og eksklusive forhandlere på det amerikanske marked.

Til forskel fra klassiske butikker er ambitionen at skabe en flagskabsbutik, der er i bevægelse. Det indebærer, at butikken ikke kun vil føre Shamballa Jewels-smykker, men også samarbejder med nye designere, kunstnere og derudover at afholde intime og eksklusive events.

”Visionen for Shamballa Jewels er at skabe en oplevelse, der er niveauer over simpel luksus. Vores ønske er at skabe et sted, der er mere end bare en smykkebutik – og det er forhåbentlig med til at tiltrække nye og eksisterende samlere,” siger virksomhedens anden medgrundlægger, Mads Kornerup.

Shamballa Jewels forventer at butikken åbner til efteråret 2017.

 

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev