Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Rezet Store udvider sin danske butiksportefølje

De løber hurtigt hos sneakers-butikken, Rezet Store, der nu åbner sin fjerde butik i Danmark.
De løber hurtigt hos sneakers-butikken, Rezet Store, der nu åbner sin fjerde butik i Danmark.

De er flade, de er praktiske og de er populære. Sneakers er til at finde på fødderne af flere og flere, og det marked har Rezet Store godt fat i.

Virksomheden har været en del af den danske sneakers-kultur siden 2011, hvor den første Rezet-butik åbnede i Rådhusstræde i København. Forretningen har været stødt stigende lige siden, og det har betydet endnu en butiksåbning i København og Aarhus samt lancering af egen webshop. Nu er tiden kommet til at udvide yderligere, og Rezet Store åbner derfor butik i Odense denne sommer.

”Odense er en super spændende by, og man kan virkelig mærke, at der sker noget i det urbane miljø. mode-, musik-, kultur- og madscenen er ved at blomstre op på samme måde, som man har set det i både København og Aarhus de senere år. Den transformation virker oplagt for Rezet Store at tage del i,” siger direktør i Rezet Store, Kasper Mølgaard-Nielsen.

Derved er Rezet Store repræsenteret i Danmarks tre største byer, og det er et vigtigt signal at sende til lokale og loyale kunder, mener Kasper Mølgaard-Nielsen.

”Det er lidt af en milepæl for os at åbne butik nummer fire, og vi kan slet ikke vente med at komme i gang og vise Odense, hvad vi kan,” siger han.

Strategien bag alle Rezet Stores butiksåbninger har dels været at øge synligheden i gadebilledet, og dels at yde en ekstraordinær service til de danske kunder. Dette er også grundlaget for butiksåbningen i Odense.

“Rezet Store har et udvalg, som man ellers ikke kan finde i Odense. Vi henvender os både til sneaker-entusiasten, der vil have det ypperste inden for sneakers, men også til den lidt bredere målgruppe, som går op i, hvad de har på fødderne ­– de behøver nødvendigvis ikke de mest limiterede modeller, hver gang de køber et nyt par sneakers,” siger Kasper Mølgaard-Nielsen om brandets kundegrupper.

Butikken i Odense forventes at åbne lørdag d. 8. juli på Vestergade 23.