Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Foråret står i designfestivals navn

Danmark har fået en ny festival: Danish Design Festival. Udstillinger, events, konferencer og prisuddelinger er på programmet – alle med udgangspunkt i design og kunsthåndværk.
Danmark har fået en ny festival: Danish Design Festival. Udstillinger, events, konferencer og prisuddelinger er på programmet – alle med udgangspunkt i design og kunsthåndværk.

Fra den 4. maj til 9. juni finder Danish Design Festival sted – for første gang nogensinde.

Syv aktører, heriblandt Dansk Design Center, Designmuseum Danmark, Danske Kunsthåndværkere & Designere samt København og Kolding Kommune, står bag den nye festival, og er gået sammen med det formål at skabe synlighed blandt danske designaktører. Derfor har de samlet en række begivenheder i løbet af foråret, der alle er med til at hylde og demonstrere mangfoldigheden i dansk design og kunsthåndværk.

Arrangementerne har temaer om alt fra socialt design, servicedesign og designtænkning, til tech, digitalt design, designikoner og kunsthåndværk. Også formaterne er varierede, og på programmet er både udstillinger, events, konferencer og prisuddelinger for både den brede offentlighed og for professionelle.

Her er en række udvalgte events for modeinteresserede:

Iværksætterbar
Iværksætterbar er en eftermiddag med oplæg og fredagsbar. Designer, Mark Kenly Domino Tan, og blogger, Louise Holmskov fra Lou Notes, gæster arrangementet, og de fortæller blandt andet om deres iværksætterhistorie.

Hvor: Pakhuset, Kolding
Hvornår: 2. juni 2017 klokken 13-15
Læs mere her.

Shane Brox – om designprocesser
Hvad er en designproces, og hvordan kan man bruge leg og fantasi i en sådan proces? Design-tusindkunstner, Shane Brox, der er uddannet fra Designskolen Kolding, gæster Kolding Bibliotek med et foredrag, der trækker begrebet designproces ned på et håndgribeligt niveau.

Hvor: Kolding Bibliotek
Hvornår: 2. juni 2017 klokken 16-17
Læs mere her.

Trendkonference med pej gruppen
Heldagskonference med fokus på tidsånd, trends og forbrug samt kommercielle trendtemaer og farver til sæsonen AW 18/19. Seks foredragsholdere skal på scenen, inklusiv pej gruppens trendforskere, Trend Bible, Mads Arlien-Søborg, Jill Hawkins og B&O Play.

Hvor: pej gruppen
Hvornår: 1. juni 2017 klokken 8-16
Læs mere her.

Japans sublime kunsthåndværk
Mød to af Japans dygtigste smykkekunstnere, Kimiaki Kageyama og Kazumi Nagano. Se og hør hvordan kombinationen af materialer som metal, papir og bambus kan blive til et unikt smykke. Og kom tættere på to mennesker, der har dedikeret deres liv til teknikker og materialer.

Hvor: Designmuseum Danmark
Hvornår: 17. maj 2017 klokken 17-18.30
Læs mere her.

FindersKeepers Designmarked
Mød mere end 200 dygtige designere og kreative iværksættere indenfor blandt andet tøj, smykker, møbler, interiør og billedkunst på FindersKeepers Designmarked.

Hvor: Lokomotivværkstedet, København
Hvornår: 6.-7. maj 2017 klokken 11-17
Læs mere her.

Upcomers designmarked
Upcomers er stedet, hvor du kan opleve danske opkommende designere og købe deres produkter – alt fra mode, smykker, accessories til møbler, keramik og boligtilbehør.

Hvor: Innovationsfabrikken, Kolding
Hvornår: 3.-4. juni 2017 klokken 10-17
Læs mere her.

VÆV NV SAMMEN
Med projektet VÆV NV SAMMEN ønsker designerne Trine Lindegaard og Stine Linnemann at fremstille Danmarks største væv og et mangfoldigt kludetæppe i Nordvests gader. Nærmiljøet bliver inviteret med til at væve deres aflagte tøj og tekstiler sammen til et gigantisk tæppe på cirka 60 kvadratmeter.

Hvor: Nordvest, København
Hvornår: 2.-4. juni 2017
Læs mere her.

Design X Change
Markedsdage den 20.-21. maj har fokus på bæredygtighed og design. Her kan du redesigne og genbruge dine gamle sager – fra tøj og mobil til cykel og porcelæn. Arrangementet er støttet af Københavns Kommune og arrangeret af Design Denmark, Danske Kunsthåndværkere og Designere og Designmuseum Danmark.

Hvor: Designmuseum Danmark
Hvornår: 20.-21. maj 2017
Læs mere her.

Mode & Tekstil-værksted: Modeskitser
Hvordan arbejder modedesignere med skitser og designprocesser? I dette værksted kan du eksperimentere med at kreere din egen modeillustration på papir og se nærmere på, hvordan modedesignere arbejder med designprocessen og skitsearbejde.

Hvor: Designmuseum Danmark
Hvornår: 21. maj 2017 klokken 13-16
Læs mere her.