Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ugen i mode

Nyheder fra ind- og udland: København får flere nye modebutikker, Selected Femme/Homme samarbejder med SPOT Festival og Jenna Lyon stopper hos J. Crew.
Nyheder fra ind- og udland: København får flere nye modebutikker, Selected Femme/Homme samarbejder med SPOT Festival og Jenna Lyon stopper hos J. Crew.

Festivaltøj:
Selected Femme/Homme er gået sammen med SPOT Festival og skabt en unisex capsule-kollektion med sloganet ”Create the Future”. Artister, der er booket til festivalen, er kampagnemodeller iklædt tøjet. Kollektionen forhandles fra 1. maj i Salling, Magasin, Bestseller i Ryesgade og Selecteds butik i Bruuns Galleri.

Butiksåbning:
Zadig & Voltaire åbner endnu en butik i København, denne gang på Gammel Mønt 5. Butikken åbner i dag den 7. april og supplerer den eksisterende butik på Østergade og den i Illum.

Lufthavnsshopping:
Paul Smith åbner sin første selvejede butik i Københavns Lufthavn, og her vil de rejsende kunne shoppe de ikoniske striber til både herrer og damer, samt købe sko og accessories. Butikken åbner i dag, den 7. april.

Samarbejde:
Ganni har endnu en gang teamet op med en webshop, og denne gang skabt 12 forskellige styles, der vil blive solgt eksklusivt på net-a-porter.com. Kollektionen kan købes fra starten af maj, hvor både kjoler, nederdele, toppe og jakker bliver sat til salg.

Udskiftning:
Jenna Lyon stopper som direktør og kreativ chef for J. Crew. Hun fortsætter som kreativ rådgiver indtil hendes kontrakt udløber til december. Den nuværende chefdesigner for kvindelinjen, Somsack Sikhounmuong, vil blive den nye chief design officer. Men officielt bliver Jenna Lyon ikke erstattet.

Nyt brand:
Justin O’Shea forlod Brioni tilbage i oktober, og nu lancerer han sit eget brand. SSS World Corp er navnet på hans nye luksus-streetwear-mærke, der får sin debut under Paris’ herremodeuge til juni, hvor Justin O’Shea vil vise sin SS18-kollektion.

Redaktør:
The New York Times har annonceret, at Hanya Yanagihara er udnævnt som redaktør på T Magazine, The New York Times Style Magazine. Hun er blandt andet kendt for at have skrevet den anmelderroste bog, ”A little Life”.