Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Maikel Tawadros lukker

AW17 er sidste sæson for det danske brand Maikel Tawadros, der efter ti sæsoner og fem år i branchen har besluttet at sige tak for nu.
AW17 er sidste sæson for det danske brand Maikel Tawadros, der efter ti sæsoner og fem år i branchen har besluttet at sige tak for nu.

Det har ikke været en nem beslutning, men en nødvendig konsekvens. Sådan skriver Maikel Tawadros i en pressemeddelelse her til eftermiddag.

Beslutningen ultimativt er taget, da Maikel Tawadros har været udfordret af nogle problematikker, der opleves generelt i branchen, som for eksempel butikker, der ikke betaler, samt agenter der ikke gennemfører aftalte kontrakter, som de største udfordringer:

’Som et mindre dansk brand er man ekstremt afhængig af de aftaler man indgår. Når disse ikke bliver vedligeholdt har det en stor økonomisk konsekvens – det betyder, at et salg udebliver, hvor produktionen stadig skal betales. Det er et problem da de aftaler er vitale for overlevelse. Som branche har vi forudsætninger for at stå stærkere sammen, så det vil jeg gerne opfordre til,’ siger Maikel Tawadros.

I løbet af 10 år har han blandt andet været nomineret til DANSK Design Talent Magasin Prisen 2015, og afholdte sit første show afholdt under AW14-sæsonen.

Afslutningsvis udtaler Maikel Tawadros:

’Jeg er stolt over de ti sæsoner – hver og én – og mit bidrag til den danske modehistorie. Og et kæmpe tak til de rigtig mange mennesker, der har været der, støttet mig og troet på mig gennem de fem år. Det tager jeg med mig videre.’