Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ugen i mode

Nyheder fra ind- og udland: Noa Noa sælger smykker til fordel for gadebørn i Uganda, Weekday udvider butiksporteføljen og Tommy Hilfiger og Gigi Hadid viste sommertøj i Californien.
Nyheder fra ind- og udland: Noa Noa sælger smykker til fordel for gadebørn i Uganda, Weekday udvider butiksporteføljen og Tommy Hilfiger og Gigi Hadid viste sommertøj i Californien.

Velgørenhed: Noa Noa har indgået et samarbejde med smykkefirmaet PaperChain Jewellery. Formålet er at hjælpe Ugandas børn væk fra gaden ved blandt andet at gøre kvinder i stand til at støtte deres familier økonomisk. PaperChain Jewellery sælger smykker af papirsperler lavet af kvinder i Uganda, og al profit fra salg af smykkerne går direkte til NGO’er med fokus på Ugandas gadebørn. De håndlavede smykker sælges i alle Noa Noas butikker og på noanoa.com fra midt februar.

Distribution: Playground har landet en nordisk distributionsaftale med det italienske solbrillemærke SUPER by RETROSUPERFUTURE, hvis fans blandt andre Rihanna, Lady Gaga og Kanye West.

Butiksåbning: Weekday vil til sommer åbne sin femte butik i Danmark på Købmagergade 47. Butiksporteføljen udvides yderligere med butikker i både London og Paris. På nuværende tidspunkt kan det H&M-ejet brand fås i Danmark, Norge, Sverige Østrig, Belgien, Tyskland og Holland.

Ny kunde: Agurk, der blandt andet er kendt for farverige prints og at få Ilse Jacobsen som investor i programmet ”Løvens hule”, er ny kunde hos 9PR.

Vokseværk: Butikken Støy i Aarhus bliver liggende, men hovedkontoret flytter, da lokalerne på Store Torv ikke længere er nok til at rumme både butik, kontor, webshop, administration og lager. Derfor flytter de til  Risskov, og vil i løbet af 2017 udvide butikken på Store Torv.

Event: Skomærket, Roccamore, holder i samarbejde med den danske blogger, Emma Martiny, et pop up-event den 23. februar i Aarhus.

Talenter: J. Lindeberg lancerer sin anden version af “The Bridge Series”, hvilket er en kommunikationsplatform skabt af brandets grundlægger, Johan Lindeberg, som også selv skyder alle billederne. Her bliver forskellige internationale kulturprofiler portrætteret og bedt om at dele deres tanker og ideer med resten af verden. Denne gang er det blandt andet klub- og graffitikongen, Andre Saraiva, danske Rie Rasmussen og skuespiller Luke Bracey.

Hype: Populariteten af den norske serie, SKAM, vil ingen ende tage, og det samme gør sig gældende for skuespillernes. Josefine Frida Pettersen, bedre kendt som Noora, har landet en modeserie og interview med W Magazine. Det amerikanske marked har altså også fået øjnene op for den lyshårede nordmand.

See now, buy now: For anden modeuge i træk afholdt Tommy Hilfiger show i samarbejde med Gigi Hadid – som i samme forbindelse har fået designet sin egen Barbie. Tøjet blev vist på catwalken i Venice Beach i Californien, og var tilgængelig fra det øjeblik, modellerne trådte ud på catwalken. See now, buy now er altså igen omdrejningspunktet, og mens alle andre viser vintertøj under de igangværende modeuger, viste Tommy Hilfiger sin Spring Summer17-kollektion. Men virker det, spørger New York Times. Delvist ja.

Samarbejde: NikeLab og Riccardo Tisci er for fjerde gang gået sammen om at skabe et par sneakers af Dunk Lux Highs-modellen. Bella Hadid er kampagnemodel – iført en sportstop og de nye sneakers – og optræder sammen med Riccardo Tisci. Samarbejdet sker samtidig med, at chefdesigneren kort tid for inden havde meddelt, at han forlader Givenchy.