Hvad skal der egentlig til, for at et show blæser publikum omkuld og indprenter sig i deres hukommelse mange modeuger fremover?

Det har vi spurgt Sarah Skarum om. Hun er journalist på Berlingske, hvor hun skriver om blandt andet mode og business, og så har hun har tidligere arbejdet på både BT, Urban, modemagasinet Costume og Politiken.

Hvad husker du, som det mest mindeværdige show, du har overværet, under en københavnsk modeuge?
Det første, der falder mig ind, er Soulland i Radiohuset. Det var et af de shows, hvor alting bare passede sammen, og det var underligt rørende. Jeg kan huske, at jeg sad og græd, fordi det var sådan en fin håbefuld fortælling. Men By Malene Birger på Glyptoteket for et år siden glemmer jeg heller aldrig. For mig var det første gang, at Christina Exsteen tydeligt viste, hvem hun var, og hvad hun kan. Det var en fin kulmination på hele det lange forløb med hendes overtagelse, og hun var SÅ glad bagefter. Jeg kommer stadig til at smile, når jeg tænker på det. Vibskov i Søndermarken var også fantastisk. Og i Ørstedsparken. Vibskov er en stor iscenesætter, han laver tit magiske øjeblikke.

Hvordan synes du, udviklingen har været indenfor shows til Copenhagen Fashion Week?
Der er mindre udenomshalløj og forsøg på at imponere. Det er godt, fordi det nogle gange har været sådan lidt kejserens nye klæder, hvor man puttede noget røvsygt tøj på en masse dyre modeller, og hældte champagne på gæsterne, så de så dobbelt, og alle klappede. Men det kan også blive noget kedsommeligt, hvis tøjet ikke er helt fantastisk, og det er det jo ved gud ikke hver gang.

Hvad ville du gerne se mere – og mindre – af?
Mindre beige og mere talent.

Hvad skal der til, for at et show bliver mindeværdigt, ifølge dig?
Hvis jeg vidste det, ville jeg lave et bureau og sælge det på flaske og tjene en formue. Sammenfald af omstændigheder, men det begynder altid med en fantastisk kollektion. Uden den, er det bare kabaret.