Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ugen i mode

Nyheder fra ind- og udland: Soulland vinder bronze, Wood Wood holdt show i Milano, Balenciaga støtter Bernie Sanders og Melania Trump skal klædes på, men af hvem?
Nyheder fra ind- og udland: Soulland vinder bronze, Wood Wood holdt show i Milano, Balenciaga støtter Bernie Sanders og Melania Trump skal klædes på, men af hvem?

Soulland: Hvert år kårer Highsnobietys læsere det bedste inden for streetwear. Kategorierne tæller blandt andet bedste butik, bedste brand under radaren, bedste gennembrud, det mest relevante brand og mest indflydelelsesrige person. Nike SB x Soulland vandt bronze for det bedste samarbejde.

Influencer-marketing: Ellos lancerer til marts en kampagne, hvor målet er at finde den næste Youtube-stjerne blandt en række udvalgte populære danske bloggere, som skal deltage i talentprogrammet: ”From Blogger to Vlogger by Ellos”. De udvalgte bloggere er Marie Hindkær, Christina Dueholm, Maria Jernov og Sophia Roe.

Herremodeuge: Wood Wood er tilbage på showscenen – og denne gang i Milano for første gang og under herremodeugen. Et mikset cast af modeller, stærke referencer til 90’erne og både herre- og dametøj vakte begejstring i Italien.

Butiksåbning: Moshi Moshi Mind åbner butik i Odense den 2. marts i Brandts Passage. Butikken er den ottende franchisebutik i rækken, og fynboerne kan nu endelig også shoppe Moshi Moshi Mind.

Berlins modeuge: Undertøjsmærket, Woron, indtager for første gang den tyske modeuge i Berlin. Panoram Berlin-messen har udvalgt brandet til deres nye område, hvor undertøj og homewear er i fokus. Her skal det danske brand udstille side om side med brands som eksempelvis Stella McCartney, DKNY og Aubade.

Rygter: Donald Trump bliver officielt indsat som præsident i dag, og op til dagen har der været snak om, hvem der skal klæde USA’s førstedame på til denne særlige lejlighed – ikke en opgave, designere har stået i kø for at udføre. Tværtimod har Tom Ford udtalt, at han ikke ønsker at klæde Melania Trump på, fordi hans tøj ikke er produceret i USA og ikke er betaleligt for den gennemsnitslige amerikanske kvinde. Men rygterne svirrer om, at Karl Lagerfeld eller Ralph Lauren vil være designerne bag Melania Trumps påklædning til indsættelsesceremonien.

Balenciaga: Og præsidentvalget var også et tema under herremodeugen i Milano, på grund af Balenciagas tryk på blandt andet jakker, T-shirts og tørklæder. Kreativ direktør, Demna Gvasalia, havde nemlig brugt Bernie Sanders logo fra hans mislykkedes præsidentkandidatskampagne og udskiftet ”Bernie” med ”Balenciaga” og beholdt de røde og hvide understregninger og typografi. Om det er pro-Bernie eller anti-Trump er til fri fortolkning – det tyder dog mest på, at det er en protest.

Haute Couture: Et andet oprør ses hos Versace, for CEO for Versace, Jonathan Akeroyd, ryster posen for deres tilgang til at holde shows og har besluttet, at Versace ikke afholder show under den forestående couture-modeuge i Paris. I stedet vil de afholde kundeevents i byer som New York og Hong Kong, for som han siger: ”Vi afholder seks shows om året, otte hvis man tæller couture med – og det er en del”.

Samarbejde: Ugen sluttede af med, at Louis Vuitton bekræftede rygterne om et samarbejde med Supreme. Det blev offentliggjort til deres herreshow torsdag eftermiddag.