Facebook Abonnér
17:41
|
27.05.2017
fashion week ganni modeuge Foto: Elisabeth Eibye, Copenhagen Fashion Week

Modeugens showkalender er klar

Copenhagen Fashion Week har netop offentliggjort en stærk showkalender for vinterens modeuge, som er vokset og rummer ikke mindre end 32 shows.

| Modeuge | af Marlene Toldbod

Som et nyt tiltag åbnes showkalenderen tirsdag eftermiddag for skabe bedre flow i kalenderen onsdag og torsdag samt give plads til, at pressen også kan nå at besøge messerne fredag og de mange showrooms og aktiviteter i byen, herunder The Jewellery Room. Dermed løber vintermodeugen fra tirsdag den 31. januar til og med fredag den 3. februar.

Hele modeugen skydes i gang med en storslået åbningsfrokost for 300 gæster tirsdag den 31. januar. Åbningsarrangement er et fælles tiltag mellem brancheorganisationerne Wear, Dansk Mode & Textil og messerne CIFF og Revolver samt Copenhagen Fashion Week-kontoret. Arrangementet bliver efterfulgt af det stærke danske dame- og herrebrand Won Hundred, der har fået æren af at åbne modeugen.

Copenhagen Fashion Weeks nytiltrådte administrerende direktør, Camilla Frank siger:

”Jeg synes, det er fantastisk, at det er lykkedes at finde fælles fodslag blandt alle de store aktører, og at vi sammen skyder modeugen i gang med en åbningsevent, der kommer til at involvere små 300 centrale spillere fra branchen herhjemme og i udlandet. Dét har en høj signalværdi, at vi først starter samlet, hvor efter alle hver især går ud og kæmper deres slag for at holde gang i dansk modeeksport.”

Gamle kendinger og nye talenter indtager showscenen
I kalenderen finder man både kendte showmærker såsom By Malene Birger, Mark Kenly Domino Tan og Ganni og de nye talenter, der denne sæson inkluderer blandt andre Cecilie Bahnsen og Tonsure, der begge har vundet DANSK Design Talent Magasin Prisen. Den kommende modeuge byder også på gensyn med nogle af branchens historiske sværvægtere såsom Munthe, der vender tilbage til showscenen efter et par års pause og Ivan Grundahl med Roy Krejberg i spidsen som kreativ chef.

”Vi præsenterer en velsammensat showkalender med et unikt miks af brands med meget internationale profiler og super talentfulde unge designere. Og på herrebrand-siden kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har haft så interessante designere på kalenderen. Vi glæder os til at være værter for en modeuge i særklasse i Europas hyggeligste by,” fortæller Camilla Frank.

Stærke herremærker fra nær og fjern
København er nemlig kendt for sine herremærker, der er stærkt repræsenteret i den kommende sæsons showkalender og inkluderer Han Kjøbenhavn samt showdebutant Martin Asbjørn. Desuden vender Astrid Andersen hjem efter flere år i London og New York, og svenske Uniforms for the Dedicated har valgt at vise under den københavnske modeuge igen denne sæson.

Se showkalenderen her.

(Der tages forbehold for ændringer)

For yderligere information kontakt venligst kommunikationschef for Copenhagen Fashion Week, Maria Jæpelt, på maria@copenhagenfashionweek.com

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev