Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Tre modevirksomheder er nomineret til IVÆKSTprisen 2016

Aiayu, Randers Handsker og Joli er blandt de nominerede i fire forskellige kategorier til året IVÆKSTprisen 2016.
Aiayu, Randers Handsker og Joli er blandt de nominerede i fire forskellige kategorier til året IVÆKSTprisen 2016.

Når vinderne til årets IVÆKSTpris skal findes d. 23. november hos PwC, har tre danske modevirksomheder muligheden for at stå på sejrsskamlen i fire kategorier.

Randers Handsker er normineret i kategorien Årets Digitale Omstilling. Med Arne Vejrum i spidsen, har den familieejede virksomhed, som har eksisteret siden 1811, taget et stort skridt ind i den digitale tidsalder med en omfattende B2B webshop.

Stine Gosvig og Cecilie Phil Andersen stiftede i 2015 virksomheden Joli, der er en deleøkonomisk platform, hvorfra man kan leje smykker, som er i en prisklasse, man ikke lige impulskøber. Joli er, med Stine Gosvig som kvinden bag, normineret til prisen Årets Unge håb.

Gazellevirksomheden Aiayu, der blev stiftet i 2005, er nomineret både som Årets Væksteventyrer og Årets Kvindelige Iværksættere. Det er lykkedes Maria Glæsel, Maria Heilmann og Marie Worsaae, at forene et bæredygtigt koncept med en kontinuerlig vækst igennem de seneste år.

IVÆKSTprisen er forbrugeren og iværksættermiljøets pris, hvor det ikke blot er gode nøgletal, men også den gode iværksætterhistorie og branchens rollemodeller, der hyldes. Det er forbrugerne, der har indstillet de norminerede i det seks forskellige publikumspriser: Årets Digitale Omstilling, Årets Idealist, Årets Kvindelige Iværksætter, Årets Vovehals, Årets Væksteventyrer, og Årets Unge Håb.

Siden 2011 er der også blevet uddelt en jurypris, hvor en jury afgør, hvem der skal løbe afsted med prisen. Tidligere vindere af denne pris tæller blandt andre Asger Aamund og Anders Holch Povlsen.

I 2010 vandt stifteren af og CEO hos Miinto, Konrad A. Kierklo, i kategorien Årets Unge Håb, mens chefredaktør hos Zetland, Lea Korsgaard, vandt i kategorien Årets Vovehals sidste år.

IVÆKSTprisen bliver uddelt af IVÆKST, der har eksisteret siden 2006 og fungerer som en indholdsplatform med artikler, guides og værktøjer, der kan hjælpe virksomheder til at drive en sundere forretning. Prisarrangementet blev afholdt første gang i 2008.

Du kan læse mere om arrangementet her og afgive din stemme her fra d. 17. oktober til d. 18. november 2016.