Facebook Abonnér
15:25
|
22.02.2017
plus size tegning_112

Hvorfor forstår branchen sig ikke på plus size?

Teknisk håndværk og modebranchens eget forsøg på at opretholde et kvindeligt idealbillede bremser udviklingen af design til kurvede kvinder, mener eksperter.

| Strategi Viden | af Melea Wallenius

Meget peger i retning af, at der er et uudnyttet forretningsmæssige potentiale, når det kommer til designdrevet mode til plus size-segmentet. Og man skal da også lede længe efter brands, der laver modeorienteret tøj til kurvede kvinder, eller tilføjer større størrelser til sit nuværende repertoire.

I jagten på brands, der laver plus size-tøj, som følger trit med modens trends, kommer den amerikanske designer, Christian Siriano, ind i billedet. Han er en af de få high fashion-designere, der laver tøj – vel og mærket det samme design – til kvinder i forskellige størrelser, og hans fanskare tæller blandt andre Michelle Obama og Gwyneth Paltrow. I forbindelse med sit SS17-show spurgte Elle.com ham om, hvorfor flere designere ikke laver lækkert tøj til kurvede kvinder. Til det svarer han, at det kræver meget tid at arbejde med et design i forskellige proportioner og størrelser – men ærligt, så er det snarere et spørgsmål om, hvorvidt man vil det, påpeger Christian Siriano.

Hvor der er vilje, er der altså vej, lyder det til. Men hvorfor er der så ikke flere, der laver tøj til plus size-segmentet eller tilføjer sine kollektioner større størrelser?

At skabe plus size-tøj kan være en teknisk udfordring
Ifølge Lene Kirsten Jensen, der er konstruktionsansvarlig hos plus size-brandet Zizzi, er det formgivende arbejde det, der kan være en udfordring, når man skaber tøj til kvinder med former.

”Når man konstruerer tøj, er udgangspunktet et fladt materiale. Udfordringen ligger i at få bygget det tredimensionelle op. Kurvede kvinder har oftest et større bryst, således at springet fra bryst til talje og igen til hofte er større, hvilket stiller større krav til silhuetter og formgivning. Og større vidde rundt om kroppen, men nødvendigvis ikke en højere krop, giver nogle helt andre proportioner at arbejde med, forklarer konstruktøren og tilføjer:

”Derfor er det også en fordel at separere straight sizes og plus sizes, så man på den måde kan lave det design, den formgivning og de silhuetter, der er mest flatterende for den krop, man designer til.”

Anne Damgaard, der underviser i design og drapering på KADK, er enig med Lene Kirsten Jensen. Man skal forholde sig til den krop, man har med at gøre – men den krop, man arbejder med på designskolerne, er oftest en størrelse 36 eller 38. Et manglende fokus på plus size-design, skyldes, ifølge Anne Damgaard, angiveligt, at de studerende i forvejen skal lære meget på kort tid.

”Men det kunne være relevant at fokusere på plus size og generelt andre proportioner end den gængse størrelse 38. Vi har et forløb på skolen, hvor det sagtens ville kunne indgå, hvis studerende valgte at fokusere på sådanne områder, og det hænder også. Vi kunne som uddannelsesinstitution godt overveje at sætte mere fokus på området,” lyder det fra underviseren.

En cirkulær dynamik skabt af branchen og forbrugere
Birgitte Grandjean, der er underviser i Design Technology & Business på KEA forklarer, at brands langt hen af vejen ikke vil associeres med mennesker, der ikke passer ind i den historie, som et brand fortæller. Og den historie er oftest formet af modebranchens idealiserede æstetisk og illusion.

”Billedet af den tykke person passer derfor ikke ind i modebranchen. Brands er meget fokuserede på, hvem der er deres ambassadører, og det skal være nogen, folk ser op til. Det hele handler om brandimage og –profil, som helst skal forblive intakt, da det er der, man er konkurrencedygtig, fordi det er svært at efterligne,” forklarer brandingeksperten og tilføjer, at forbrugerene er med til at opretholde modebranchens idealer.

”Vi vil gerne være en del af den mærværdi og illusion, som brands skaber. Og det skyldes, at vi i bund og grund stræber efter en harmonisk identitetsfortælling om det lykkelige og idylliske liv. Dermed skaber forbrugernes stræben og modebranchens illusioner en gensidig dynamik,” uddyber Birgitte Grandjean.

Vi mangler en følelse af fællesskab
For at komme denne dynamik til livs, er et bud at lære af andre lande. Rikke Klint, der er indehaver af bloggen, Sticky Sweet Danish, fortæller, at man i USA har forstået, hvad bloggere og brands kan udrette sammen.

”I USA eksisterer der et større samarbejde inden for branchen om at bygge plus size-segmentet op. Herhjemme er det stadig meget præget af, at der er konkurrence bloggere og brands imellem. Vi mangler en fællesskabsfølelse af, at vi kan bygge det op sammen. Hvis plus size-kvinderne kunne se og være en del af det fællesskab, ville de turde noget mere, og det ville skabe endnu flere behov og mere efterspørgsel. Det er sådanne ringe i vandet, der skal til,” fortæller hun.

Hvad så med bekymringerne om brandimage og udfordringerne med konstruktionen af plus size-tøj? Ifølge Birgitte Grandjean, vil brands ikke miste deres mærværdi, hvis de udvider enten deres brand eller nuværende størrelsesrepertoire med plus-size.

”Det handler blot om, at det kan flettes ind i brandets historie og dets image. Men det handler i høj grad også om, at vi giver slip på nogle idealer, både forbrugere og aktører i modebranchen. For eftersom flere og flere bliver overvægtige, spænder vi blot ben for os selv,” påpeger hun afslutningsvis.

LÆS MERE: “Jeg skal ikke gå i en tyk-pige-uniform”

Læs også

Få de vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev