70 år på magasinhylderne

Anden Verdenskrig var netop afsluttet, da ALT for damerne udkom for første gang i 1946. Dengang fik kvinden husholdningspenge af sin mand, og magasinet kostede 40 øre. Et udpluk af forsiderne igennem tidens løb afspejler de tidslommer, som magasinet har gennemlevet.

I sidste uge kunne ALT for damerne markere sit 70års jubilæum og dermed også sin plads på magasinhylderne årti efter årti. Foruden en brevkasse har mad, indretning og mode været faste elementer i damebladet. Og som modeformidler igennem tiden har ALT for damerne gjort, hvad de kunne for at gøre moden tilgængelig. I 40’erne var mode bogstaveligtalt en by i Paris og ikke noget, samtidens kvinde kunne få fingre i ved at klikke sig ind på diverse webshops. Derfor bragte damebladet mønstre og billeder, som kvinderne selv kunne sy efter. I dag viser ALT for damerne mode, man kan købe for menneskepenge, som chefredaktør Tina Nikolaisen beskriver det.

Kerneelementerne i ALT for damerne går igen, men både branchen og præmissen, man laver magasiner på i dag, har ændret sig. ALT for damernes chefredaktør, Tina Nikolaisen, fortæller om damebladets rejse – fra det trykte medie til flere forskellige teknologiske platforme.

Hvad har været kendetegnende for den udvikling, I har været igennem i 70 år?
”Vi udkom til at begynde med i 76.000 eksemplarer, men allerede i 1950 var oplaget vokset til 200.000. I dag sælger hverken aviser eller ugeblade så meget, som dengang – desværre. Men vi er fortsat Danmarks mest læste kvindeblad med 212.000 læsere om ugen. Og så har ALT for damerne vokset sig meget stærkt som brand – næsten alle danskere kender os, og det er en meget stor styrke, når man laver aktiviteter ved siden af bladet, som eksempelvis Kvindeløbet eller vores Støt Brysterne kampagne.”

Hvilke præmisser laver man magasiner på i dag?
”Økonomisk er betingelserne nogle andre – til gengæld har vi flere platforme at sende vores indhold ud på. Det betyder, at vi kan tænke ikke bare i tekst og billeder, men nogle gange også i video. Det havde vi stor succes med fornylig, da vi uddelte Kvindeprisen til Sygeplejerskerne – den video nåede på Facebook ud til 1.2 millioner brugere. Så i dag er magasin ikke kun print, men i høj grad også digitale udgivelser, som giver nogle andre spændende muligheder.”

Som chefredaktør, hvad synes du er vigtigst, når man laver magasiner?
”At være tro mod sin kerne – som kvindeblad skal vi først og fremmest kende vores læsere. Vi skal vide, hvordan deres liv ser ud; hvilke drømme de har, og hvor de er udfordret. Og så skal vi give dem både stof til at drømme videre på, interessante interview og hjælp til i en fortravlet hverdag til at finde de mest moderne kreationer til menneskepenge og madopskrifter, der betyder, at de kan leve sundt uden at bruge halve og hele dage i køkkenet. Vi skal tale kvindernes sag i forhold til mere samfundsrelevante emner ved eksempelvis være med til at gøre det klart, at en voldtægt aldrig er kvindens skyld.

Så vi skal være tro mod vores dna, vi skal være med på tidens trends, og vi skal turde tage fat på emner, der ind imellem kan være lidt kontroversielle. Det gjorde vi for nylig, da vi som det første danske blad valgte at bringe en modeserie med en model, der bærer muslimsk tørklæde. Sådan kan den moderne danske kvinde nemlig også se ud.”