Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Telegram: Ugen i mode

Nyt fra Naked x Vans, herretøj hos Veras og Vogue-redaktører langer ud efter modebloggere.
Nyt fra Naked x Vans, herretøj hos Veras og Vogue-redaktører langer ud efter modebloggere.

I dag kan du komme til at eje et par limited edition pastelfarvede sneakers, som er et produkt af et samarbejde mellem danske Naked og Vans. Der er lavet 100 par af de mintfarvede og lyserøde sneakers, som bliver sat til salg online i dag kl. 18:00. Hvis der ikke meldes udsolgt senere, kan resten købes i Nakeds butik i Klosterstræde i morgen kl. 11:00.

Foruden sine film er, Gwyneth Paltrow, kendt for sin livsstilsplatform, Goop. Nu udvider den amerikanske skuespillerinde sit univers med mærket, Goop Label, som hun lancerede i denne måned og efterpørgslen har været enorm, da alle items er allerede udsolgte. Og hendes skuespiller-kollega, Sarah Jessica Parker, der allerede har både skokollektion og parfumer i eget navn, følger i samme spor. Hun lancerer intet mindre end sin version af den ikoniske Little Black Dress.

To danske brands er i denne uge blevet spottet på amerikansk jord. NÜ har fået en forside på det L.A.-baserede magasin Bella, og Designers Remix kunne se et af deres designs på Kourtney Kardashian.

Imens modeugerne raser, stiller op til flere Vogue-redaktører spørgsmålstegn ved modebloggernes berettigelse til at fylde sæderne på first row ud. De har skabt en ophedet debat, hvor blandt andre Susie Bubble, Bryanboy og Caroline Vreeland giver svar på tiltale.

Veras tilføjede i denne uge herretøj til sortimentet i deres tøjbyttekoncept, så nu kan mænd også aflevere deres aflagte garderobe og få noget helt nyt, brugt med hjem.