Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Rains fortsætter med at udvide detailleddet

3. juni i år åbnede Rains sin første konceptbutik i Danmark, og nu udvider de med endnu en – denne gang i hjertet af Aalborg på Gravensgade.
3. juni i år åbnede Rains sin første konceptbutik i Danmark, og nu udvider de med endnu en – denne gang i hjertet af Aalborg på Gravensgade.

Konceptbutikken i Aalborg åbner som et led i en udviklingsstrategi med formålet om at styrke helhedsoplevelsen af Rains, og butikken bliver en naturlig forlængelse af den første butik, der ligger i Aarhus.

Aalborg har gennemgået en spændende udvikling på flerer områder de seneste år og især det stigende antal studerende og turister har været udslagsgivende for Rains’ beslutning om at åbne en konceptbutik i byen.

I forbindelse med den første butiksåbning sagde administrerende direktør for Rains, Daniel Brix Hesselager, til Dansk Mode og Textil, at Rains primært er wholesale-orienterede, og det vil de blive ved med. Rains har i de seneste år opnået international markedsposition som Europas førende producent af moderegntøj med mere end 3000 forhandlere i 20 lande.

Rains’ butik i Aalborg åbner den 28. oktober, og regntøj, tasker og accessories vil være til at finde på hylderne.