Kom på delegationsbesøg til Vietnam med DM&T
Dansk Mode og Textil inviterer på delegationsbesøg til Vietnam, der har til formål at matche fabrikanter med danske brands.DM&T inviterer i samarbejde med Håndværksrådet og Udenrigsministeriet danske virksomheder med på delegationsbesøg til Vietnam. Besøget finder sted den 20. – 25. november 2016.
Formålet med delegationsbesøget er at introducere danske brands til fabrikanter i Vietnam samt at give deltagerne et solidt indblik i indkøbs- og produktionsmulighederne på landets mange fabrikker. Delegationen besøger både Hanoi og Ho Chi Minh City.
Målgruppen er danske mellemstore virksomheder, som søger mulighed for produktion i Vietnam, eller som ønsker at undersøge, om Vietnam er egnet til indkøb af varer, men henvender sig også til virksomheder med interesse i sourcing og produktion af boligtekstiler, tilbehør og andre tekstilrelaterede produkter.
Se programmet for delegationsbesøget og læs mere om tilmeldingsproceduren, og priser hos Dansk Mode & Textil.
Deadline for tilmelding og aflevering af profiloplysninger er 14. september 2016. For mere information og tilmelding til informationsmødet og/eller delegationsrejsen, kontakt:
Dansk Mode & Textil, Michael Hillmose, telefon 22 22 04 08.
Håndværksrådet, Tine Bork, telefon 21 45 48 02.
Delegationsrejsen er søgt støttet af Udenrigsministeriet under rammen Danida Business Delegations. Delegationen gennemføres med forbehold for at tilskud fra Danida kan opnås.