Rejselegater til afgangsstuderende
I løbet af den næste måned vil det være muligt for designstuderende at ansøge om Lund/Bugge Fondens rejselegat.I forbindelse med Future Of Fashion den 9. august 2016, som bliver afholdt på Børsen i et samarbejde mellem VIA Teko, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Designskole og WEAR Denmark/Dansk Erhverv, vil Lund/Bugge Fonden uddele tre rejselegater på hver kr. 6000 til studerende med afgangseksamen i 2016.
LÆS OGSÅ: “Legat giver designstuderende flere fremtidsmuligheder”
For at komme i betragtning til legatet, skal du være afgangsstuderende på VIA Teko, Desigskolen Kolding eller Kunstakademiets Designskole. Du ansøger ved at skrive en kort mail, hvori du kort beskriver dig selv, hvordan du arbejder med design og materialer samt en kort beskrivelse af, hvor du vil rejse hen og med hvilke formål.
Ansøgningsfristen for afgangsstuderende er den 7. juli 2016. Ansøgningsmail sendes til Lund/Bugge Fondens bestyrelsesmedlem Nikolai Klausen på nkl@danskerhverv.dk.
De tre værdige legatmodtagere bliver offentliggjort i forbindelse med Future Of Fashion den 9. august 2016.