DM&T inviterer til kursus om kopisager
Har du styr på begrænsninger og omkostninger ved kopisager i modebranchen?Hos Dansk Mode og Textil er det blevet tid til at tage fat på en altid tilstedeværende gråzone i modebranchen: grænsen mellem inspiration og kopiering. DM&T afholder kursus, hvor chefadvokat Mikkel Gudsøe, der er ekspert i immaterielle rettigheder – herunder varemærker, design, ophavsrettigheder og markedsføringsloven, vil gennemgå retspraksis på området, og ligeledes give et par tommelfingerregler om økonomiske og andre risici. Kurset henvender sig til direktører og designere i modebranchen.
Dagens program
På dagen vil du få konkret viden om samt overblik over, hvilke rettigheder lovgivningen opererer med. Du får indblik i, hvilken indvirkning rettighederne har på det kreative univers, ligesom relevante friheder, begrænsninger, økonomiske risici mm. vil blive gennemgået.
Praktisk information
Kurset finder sted den 7. juni 2016 hos Dansk Mode & Textil, Birk Centerpark 38, 7400 Herning kl. 13.00-16.00 og den 8. juni 2016 hos Dansk Mode & Textil, Fredericiagade 21, 1310 København K kl. 13.00-16.00.
Det er gratis for medlemmer af DM&T at deltage. Prisen for ikke-medlemmer er 1495 kr. ex. moms.
Læs mere
Læs mere om eventet hos DM&T her og tilmeld dig på kursus@dmogt.dk