Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Triumph tegner sig til salgssucces

Den schweiziske lingeriproducent følger op på reklamesuccesen fra sidste år med endnu en animationsfilm, og forventer at kunne aflæse resultatet direkte på salgstallene og en øget kundeportfolio.
Den schweiziske lingeriproducent følger op på reklamesuccesen fra sidste år med endnu en animationsfilm, og forventer at kunne aflæse resultatet direkte på salgstallene og en øget kundeportfolio.

Sidste år i april kunne man se Triumphs ’Find the One’ animationsreklame løbe over skærmen i store dele af verden – et tiltag, der skabte øjeblikkelige resultater på tværs af alle Triumphs markeder, fortæller Roman Braun, global salgsdirektør for brandets vestlige aktiviteter:

”Den første reklame overgik klart vores forventninger. Den var oprindelig lavet med henblik på at øge salget og kundeantallet i foråret 2015, men i stedet blev resultatet en øjeblikkelig stigning i kundeantallet på 10 % på tværs af alle vores markeder. Dette forår forventer vi derfor en ny stigning på yderligere 5 % i kundetantal samt en betragtelig vækst i vores samlede salg.”

Den nye reklame hedder ’Find the One, Again’, og fortsætter i samme animationsspor som sin forgænger. Reklamen skal understøtte den historie, som Triumph i over 130 år har hæftet sit brand op på: At hjælpe alle kvinder – uanset alder, vægt og kropsform – med at finde den perfekte bh. I 2016 har Triumph et erklæret mål om at hjælpe 1,5 millioner kvinder med at finde deres ’The One’-bh, og det skal den nye animationsreklame altså bidrage til.

LÆS OGSÅ: ”Triumph lancerer tegnefilm til kvinder”

Suzanne McKenna, der er global branddirektør hos Triumph, siger: ”Reklamen har ikke alene øget kendskabet til vores brand på tværs af vores hovedmarkeder. Den har også gjort det muligt at skabe en emotionel og inspirerende forbindelse til vores globale publikum og samtidig formidle budskabet om, at uanset din kropform eller alder, så kan Triumph hjælpe dig med at finde ’den eneste ene’ indenfor undertøj.”

’Find the One’ vandt sølv til den internationale reklamepris Epica Awards sidste år, i kategorien ’Fashion, Footwear & Personal Accessories”, kun slået af H&Ms ’Close the Loop’-reklame for genbrug af tøj.

Triumph fortæller, at reklamen, som er produceret af schweiziske Stories AG vises på de danske kanaler Kanal 4, Kanal 5 og TLC fra den 2. maj.

https://youtu.be/J01qRmBbmIs