Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Telegrammet: Ugen i mode

Cara Delevigne er tilbage, flamingoer hos Gucci og Beyonces nye sportsbrand Ivy Park – her er ugen der gik i mode.
Cara Delevigne er tilbage, flamingoer hos Gucci og Beyonces nye sportsbrand Ivy Park – her er ugen der gik i mode.

Hedi Slimane har to af verdens mest hypede kvinder som modeller i sin nyeste kampagne for Saint Laurent: Cara Delevigne, der ellers havde erklæret, at hun tog en pause fra modellivet på ubestemt tid (men gjorde en enkelt undtagelse for Karl Lagerfeld, selvfølgelig) – og nu også for Hedi Slimane og hans La Collection de Paris. Delevigne deler spotlightet med en af modens mest ikoniske muser, Jane Birkin.
VS. Magazine fortsætter fejringen af deres 10 års jubilæum, og lancerede i går endnu en kortfilm – denne gang med franske Clémence Poésy i hovedrollen og instrueret af den danske modefotograf Olivia Frølich. VS. har en lang række samarbejder i bagkataloget, blandt andet med Julianne Moore, Drew Barrymore, Dave Franco, Kirsten Dunst og Stacey Martin. Se filmen her.
Alessandro Micheles nyeste genistreg for Gucci er hans pre-fall kampagne, hvor modeller, bøger, planter og flamingoer mingler på kryds og tværs. Det er Glen Luchford, der har skudt billederne i det næsten menneskelignende fuglebur.
I går lagde Beyonce de første billeder på Instagram af hendes og Topshops active wear samarbejde – Ivy Park. Kollektionen bliver lanceret verden over i nogle af Topshops butikker og online – blandt andet hos Zalando – den 14. april. Og apropos den 14. april, så er det også dagen, hvor Gardenia slår dørene op til en spritny flagskibsbutik i Sværtegade i København, og fejrer dermed 75 år på det danske marked.