Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Bille August skal lave film om modeikon

I går blev det offentliggjort, at den danske instruktør rejser til Italien for at instruere hans næste internationale film – om Gianni Versaces liv.
I går blev det offentliggjort, at den danske instruktør rejser til Italien for at instruere hans næste internationale film – om Gianni Versaces liv.

Donatella Versaces bror og grundlæggeren af det italienske modehus, Gianni Versace, døde kun 50 år gammel, da han blev skudt ved sit hjem i Miami i 1997 af seriemorderen Andrew Cunanan – et mord som der den dag i dag, stadig ikke er klarlagt noget motiv for. Inden da var Versaces flamboyante liv præget af op- og nedture, af ekstravagante venskaber med blandt andre Prinsesse Diana, Madonna og Sting og af interne familiestridigheder. Alt det skal Bille August nu omsætte til film.

August har ikke selv udtalt sig om projektet endnu, men det har Jesper Morthorst fra Svensk Filmindustri, som er co-producer.

”Filmen vil følge designerens rejse fra slut 70’erne, da han grundlagde modehuset, successen der fulgte med, og frem til hans død i 1997. Den kommer til at portrættere et geni, der kæmpede med sine indre dæmoner, men filmens ånd vil snarere være opløftende, end tragisk.”

Eftersigende er det den spanskblodet skuespiller Antonio Banderas, som har fået hovedrollen som Gianni. Filmen hedder slet og ret ’Versace’, og optagelserne begynder i slutningen af året.