Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Burberry skruer ned for shows

Det britiske modehus melder ud, at fire årlige shows fremadrettet bliver til to.
Det britiske modehus melder ud, at fire årlige shows fremadrettet bliver til to.

Modeugerne er i fuld gang verden over, men flere har i de seneste år stillet spørgsmålstegn ved hurtigheden, hvormed designere og modehuse hele tiden skal præstere og præsentere nye kollektioner. Sidste år så vi blandt andet Alber Elbaz gå i protest fra Lanvin, og Raf Simons sagde også fra hos Dior.

Nu melder Burberry ud, at de skære ind til benet og halvere de årlige shows. Det betyder, at womenswear og menswear i fremtiden vil blive vist sammen på catwalken under kvindernes modeuge, og det er showsene under herremodeugen, der bliver droppet.

Burberry har i flere år gået forrest, når det kommer til at lege med alternative ideer i forhold til de traditionelle måder at afholde show på. De var nogle af de første til at live-streame deres runway, så alle kunne se med, og ligeledes også nogle af de første der afprøvede – og det med succes – at kollektionerne kunne købes online i et begrænset udvalg, så snart de var gået af catwalken. Burberry går nu skridtet videre, og kollektionerne skal fremadrettet også være at finde i butikkerne umiddelbart efter showsene.

Kreativ direktør Christopher Bailey forklarer, at det er et naturligt skridt for Burberry at tage, i forhold til den udvikling modehuset har gennemgået de seneste par år.

”De ændringer vi foretager, vil give os mulighed for at skabe en tættere forbindelse imellem den oplevelse vi kreere på catwalken, og den oplevelse folk får af tøjet umiddelbart efter, når selv kan stå med det i hånden.”

LÆS OGSÅ: “Burberry trækker produktionen til England”