I slutningen af november åbner den danske herretøjskæde Wagner sin første butik i Sverige i Marieberg Galleria i Örebro. Wagner er en del af PWT Group og har til dato har 55 butikker i Danmark, 15 i Norge og 10 butikker i Kina.

”Butikken rummer tre unikke universer, der hver især afspejler sin stil og udtryk for mærkerne Lindbergh, Shine Original og Bison. Derudover har vi også udviklet en række spændende produktområder, hvor ikke mindst jeans vil være fremtrædende i butikken,” siger administrerende direktør Henrik Paulin i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen er planen at åbne flere butikker i Sverige, men også i nye og eksisterende markeder.

Kilde: Habit.se