Pinterest sælger varerne uden om forhandlerne
Den populære digitale opslagstavle indfører købsfunktion til de mobile enheder. Med deres 'buyable Pins' vil forbrugernes køb gå uden om tredjeparts hjemmeside.Pinterest introducerer en ny sektion på deres applikation, som samler de ’buyable Pins’, der gør, at brugerne kan købe deres varer direkte via Pinterest uden at blive omdirigeret til tredjeparts hjemmeside.
LÆS OGSÅ: ”Google og Pinterest øger mobilfokus med købeknap”
På nuværende tidspunkt tjener Pinterest ikke noget på salgene, og forhandlerne står fortsat selv for fragt og kundeservice. Men planen er, at Pinterest vil tjene penge på funktionen ved, at forhandlerne betaler for at fremme deres produkter med ‘buyable Pins’ gennem annoncering, skriver Women’s Wear Daily.
LÆS OGSÅ: ”Facebook tager hul på direkte salg til brugerne”
Siden ‘buyable Pins’ begyndte at blive udviklet i juni, hvor der var 30 millioner Pins, har Pinterst fordoblet antallet til 60 millioner ved at åbne ‘buyable Pins’ for forhandlere, som bruger e-handelsplatforme.
Det er ikke kun Pinterest, som er blevet opmærksomme på, at flere og flere forbrugere er begyndt at shoppe via deres mobiltelefon. Facebook annoncerede for nyligt deres shoppesektion, Instagram har lavet en ”køb nu” knap for annoncører og Youtube tilbyder nu direkte salg via deres videoer.
I opstartsfasen vil Pinterest fokusere på beklædning og interiør. Varer, som kan købes direkte via appen, vil være markeret med en blå pin, så forbrugerne lettere kan finde varerne.
Kilde: Women’s Wear Daily