Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Headstart Fashion stifter Aarhus-baseret ledernetværk

Aarhus-baserede Headstart Fashion etablerer et executive netværk for virksomhedsejere, direktører og beslutningstagere på strategisk niveau i modebranchen. Netværket hedder ”Headstart Fashion Executive Network”.
Aarhus-baserede Headstart Fashion etablerer et executive netværk for virksomhedsejere, direktører og beslutningstagere på strategisk niveau i modebranchen. Netværket hedder ”Headstart Fashion Executive Network”.

En af udfordringerne i modebranchen er at kortene ofte holdes tæt til kroppen, og at der derfor ikke sker ligeså meget erfaringsudveksling og netværksskabelse, som der er mulighed og behov for.

Headstart Fashion etablerer derfor et erhvervsnetværk, hvor medlemmerne mødes fire gange om året på forskellige lokationer. På møderne vil der, ud over networking blive lagt fokus på fastlagte tematikker som eksempelvis internationalisering, finansiering og rekruttering. Emnerne vil både blive italesat og diskuteret på møderne.

Det første netværksmøde finder sted i november 2015, ved den vækstprisvindende modevirksomhed LauRie.

”Headstart Fashion Executive Network er et spændende og nødvendigt initiativ, der imødekommer modebranchens store behov for erfaringsudveksling. Jeg ser meget frem til at møde andre dygtige direktører og virksomhedsejere fra modebranchen, der kan inspirere og udfordre mig,” Siger Henrik Hansen, der er administrerende direktør i LauRie A/S.

I forbindelse med etableringen af Headstart Fashion Executive Network er der nedsat et udvalg med direktører og ejere fra en række modevirksomheder. Henrik Kusk Jeppesen, økonomidirektør i Bisgaard shoes A/S er med i udvalget, som også skal godkende interesserede modevirksomheder. Han siger om initiativet:

”I modebranchen er der ikke tradition for at dele viden, men der er et stort behov for at virksomhederne i modebranchen mødes og udveksler erfaringer. Derfor er jeg meget glad for at være en del af Headstart Fashion Executive Network og glæder mig til at være med i udviklingen af initiativet”.

Christian Chapelle, leder af Headstart Fashion udtaler:

”Jeg hæfter mig ved, at modebranchen selv har ønsket et netværk af denne kaliber. Jeg ser derfor frem til, at Headstart Fashion kan skabe rammerne for netværket og levere det rette indhold i samarbejde med branchen,” siger han.

Du kan læse mer eom initiativet ved at klikke her.