Nu åbner Hennes & Mauritz i Sydafrika
I fem år har det forlydt, at H&M var vej ind i Sydafrika. Det er nu, hvor fast fashion-giganten har åbnet butik i Cape Town, blevet en realitet og den næste i Johannesburg er på vej.Byen Cape Town er det sted, hvor H&M har valgt at gøre deres indtog i Sydafrika. Den næsten 4.700 kvadratmeter store butik i to etager er en af kædens største i verden og vil føre tøj til mænd, kvinder og børn, tilbehør, udvidede sportskollektioner samt interiør. Det skriver Women’s Wear Daily.
LÆS OGSÅ: ”H&M-boss har kig på det sydlige Afrika”
“Vi er glade for endelig at åbne vores første butik i Sydafrika og give vores fremtidige kunder det, vi er kendt for verden over – mode og kvalitet til den bedste pris og på en bæredygtig måde,” siger Pär Darj, Country Manager for H&M i Sydafrika ifølge det sydafrikanske businessmedie Business Day Live.
Afrika er ikke et helt nyt kontinent for H&M, der i forvejen har butikker i blandt andet i Marokko og i Egypten. Koncernen planlægger yderligere tre butiksåbninger i Sydafrika i 2016. Næste butik slår efter planen dørene op for forbrugerne den 7. november i Johannesburg.
”Det er rigtig vigtigt, at vi bringer Hennes & Mauritz til Johannesburg. Her er der en pulserende energi og med det kommer der en umætteligt efterspørgsel efter den globale stil,” siger Pär Darj ifølge Women’s wear Daily.
I 2011 åbnede spanske Zara, Topshop og herreudgaven Topman butik i Sydafrika ligesom Forever 21. Sydafrika betragtes ifølge Business Day Live som et nyt indkomstområde, fordi det er relativt uopdyrket fast fashion-område. Desuden ser nogle brands Sydafrika som en vej ind på markederne syd for Sahara.
LÆS OGSÅ: ”H&M indtager Sydafrika med butik i Johannesburg”
Hennes & Mauritzs administrerende direktør Karl Johan Persson var da også til stede butiksåbningen, hvor kunder havde ventet i kø i mere end 24 timer foran butikken.
Kilde: Women’s Wear Daily, bdlive.co.za