Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Egmont samler alle kvindemagasiner på ét site

En af Danmarks største mediekoncerner har som noget helt nyt valgt at samle indhold fra alle sine magasiner på ét site, der udgør et nyt kvindeunivers.
En af Danmarks største mediekoncerner har som noget helt nyt valgt at samle indhold fra alle sine magasiner på ét site, der udgør et nyt kvindeunivers.

Alt.dk er Egmonts nye site, hvor man kan finde et bredt udvalgt af stof fra koncernens digitale udgaver af magasinerne. Ifølge Marianne Gram, der er chef for ugebladsgruppen hos Egmont, er det et strategisk vigtigt tiltag for at nå ud til en bredere målgruppe.

”Etableringen af vores nye kvindeunivers går ud på at samle stof fra alle vores kvindeblade på ét site. På den måde får vi det gode indhold fra hvert enkelt blad ud til flest mulige, altså en større målgruppe fremfor nichen,” fortæller Marianne Gram til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: “Euromans chefredaktør siger op i protest”

For ikke at skade hvert enkelt brand vil Egmont skabe en bedre disponering, som Marianne Gram mener, ikke nødvendigvis sker ved at holde hver enkelt brand for sig.

”Når man ser på den enkelte artikel, vil man kunne se, hvor den kommer fra. Det er interne ressourcer, som har udarbejdet planen, og vi ser, at meget af vores trafik i stigende grad kommer fra sociale medier.

LÆS OGSÅ: “Alt for Damerne chef bliver magasingerenal i Egmont”

Alt.dk er ikke synonymt med Alt For Damerne, men ifølge Marianne Gram, er det et godt navn, som symboliserer det indhold, de vil samle fra alle deres magasiner.

Hos Egmont arbejder de på, at skabe en kvindesøjle, mandesøjle, børnesøjle og gossip søjle, således de forskellige artikler og indhold samles under disse kategorier.