Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Ralph Lauren går af som administrerende direktør

Den amerikanske modekoryfæ fortsætter dog formand for bestyrelsen i selskabet bag det ikoniske mærke, han selv har skabt.
Den amerikanske modekoryfæ fortsætter dog formand for bestyrelsen i selskabet bag det ikoniske mærke, han selv har skabt.

Efterfølger i direktørstolen bliver Stefan Larsson. Han kommer fra tre år i jobbet som præsident for Gaps Old Navy lavpris-subbrand. Det skriver flere medier, blandt andet usnews.com.

Ændringerne i Ralph Lauren, der ud over mode også sælger hjemmeenteriør, ventes at træde i kraft i løbet af november. Stefan Larsson vil fortsat rapportere til Ralph Lauren, som vil fortsætte med at drive virksomhedens vision og strateg som fungerende bestyrelsesformand og designchef.

“Mit job er altid at tænke over vores firmas fremtid og hvordan vi kan bringe det fremad. Stefan Larsson er enestående talentfuld og han vil bibringe vores virksomhed et friskt og globalt perspektiv,” siger Ralph Lauren i en udtalelse.

LÆS OGSÅ: “Ralph Lauren hopper med på live-streamingsbølgen”

Meddelelsen om, at Ralph Lauren træder tilbage, kommer samtidig med, at virksomheden netop har lagt frem, at det har genereret salg for knap 50 millioner kroner (7,5 millioner dollar) i sidste regnskabsår. Ralph Lauren har desuden udvidet sine luksusforretninger ved at sætte skub på sit websalg. I løbet af de seneste to år, har virksomheden tilføjet tre nye brands — Polo for Women, Polo Sport og Denim and Supply.

LÆS OGSÅ: “Ralph Lauren udvikler intelligent sportswear”

I løbet af sine tre år som global præsident for Old Navy har Larsson genskabt forretningen og gjort den til et lyspunkt i Gaps portofolie. Før han kom til Old Navy var Larsson en del af ledelsen i H&M i 15 år.

I den periode steg den årlige fortjeneste i H&M fra knap 20 milliarder danske kroner (3 milliarder dollars)  til knap 113 milliarder kroner (17 milliarder dollars). I samme period voksede H&M fra at have salgssteder i 12 lande til at være til stede i 44 lande.