Filippa K udlejer deres SS16 kollektion online
Indtil slutningen af september udlejer det svenske tøjmærke Filippa K helt eksklusivt deres SS16-kollektion via nettet.Det svenske mærker Filippa K lejer for 315 kroner deres tøj ud i en periode på fire dage.
Sverige, Danmark, Finland, Belgien, Holland og Tyskland kan indtil slutningen af september få glæde af Filippa K’s online service ‘Lease the Look’, hvor man som kunde kan få lov til at leje deres SS16 kollektion i fire dage.
”Lease the Look giver Filippa K’s kunder muligheden for at leje unikke runway tøjstykker lige fra podiet fra mærkets nye forår/sommer 2016 kollektion,” oplyser Filippa K på deres hjemmeside.
LÆS OGSÅ: ”Filippa K præsenterer nye bæredygtige tiltag”
Alt, hvad du lejer, koster 315 kroner per del. Beløbet indeholder også fragtomkostninger, rensning og gratis returforsendelse. Alle lande uden for Sverige får leveret tøjet inden for 1-2 arbejdsdage mandag til fredag.
For kvinderne er det kun muligt at leje i en størrelse small, og for mændene en størrelse medium. Dette skyldes, at det er kollektionen fra podiet, som er unikke udgaver af den kommende SS16-kollektion.
Alle lejede varer skal tilbagesendes på den aftalte dag og i samme stand som modtaget.
Kilde: Filippa K