Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Den mandlige plus size model kommer for at blive

I en tid med fokus på kvindelige plus size modeller begynder overvægtige mandlige modeller også at bryde frem. Vi skal dog ikke forvente at se dem på podiet til modeshows.
I en tid med fokus på kvindelige plus size modeller begynder overvægtige mandlige modeller også at bryde frem. Vi skal dog ikke forvente at se dem på podiet til modeshows.

Diskussionen om modebranchens ansvar for kvinders kropsidealer er efterhånden gammel. Derimod er typiske herremodeller fortsat atletiske eller ranglede, når modehuse viser deres varer. Men nu begynder en tredje arketype at vinde frem, skriver Style.com.

Det handler om mandetypen ’dadbod’, der dækker over en muskuløs mand, der engang har været i god form, men som er endt med at have en ølvom.

Social gennemslagskraft tæller

Det fremtrædende amerikanske modelbureau One Management har valgt at lave kontrakt med internetkendissen The Fat Jew, hvis borgerlige navn er Josh Ostrovsky.

LÆS OGSÅ: ”Euroman: Vi har et ansvar for mænds selvbillede”

Han har millioner af følgere på Instagram, hvor hans gennemslagskraft er på højde med andre kendisser såsom Kendall Jenner og Gigi Hadid. Derfor appellerer han til modemærker.

”Himlen er grænsen. Vi har virkelig ikke se noget, han ikke kan gøre. Han er lidt af et kulturelt fænomen i øjeblikket, og det handler om at udnytte, hvad der sker med kulturen,” siger Scott Lipps, grundlægger og direktør af One Management.

Stadig lang vej til modeshows

Samtidigt mener One Management, at Ostrovskys astronomiske følgertal på de sociale medier kan have en demokratiserende effekt, som vil blødgøre modeindustrien til at bruge modeller i alle størrelser.

LÆS OGSÅ: ”Modebranchen går glip af plus size-milliarder”

Man skal dog ikke forvente at se hverken The Fat Jew eller andre mandlige plus size på podiet til modehows lige foreløbigt.

”På podiet er det ikke almindeligt at se mandige modeller, som er større end prøvestørrelser, fordi designerne ville skulle lave eller omskabe prøver specielt til dem,” udtaler Daniel Peddle og Drew Dasant, der begge er casting direktører ved The Secret Gallery i New York.

Kilde: Style.com