Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Gratis rådgivning om e-handel til andre lande

Det kan være svært at få overblik over e-handelsreglerne i andre nationer. Indre Markeds Center tilbyder gratis skræddersyet rådgivning om regler og krav for e-handel på tværs af grænserne.
Det kan være svært at få overblik over e-handelsreglerne i andre nationer. Indre Markeds Center tilbyder gratis skræddersyet rådgivning om regler og krav for e-handel på tværs af grænserne.

Et nyt initiativ fra Indre Markeds Center, som er en del af Erhvervsstyrelsen, vil hjælpe e-handelsvirksomheder med at få styr på reglerne, når der handles på tværs af grænserne. Det skriver Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

”Vi synes, det er et fantastisk godt tiltag fra Indre Markeds Center. De ved noget om lovgivningen i de andre EU-lande, og det er en stor hjælp for virksomhederne, som ikke skal til at finde ud af det hele selv”, siger Henrik Theil, der er kommunikationschef for FDIH.

LÆS OGSÅ: “Sådan udnytter du den stigende e-handel”

Selvom de 30 EU/EØS lande i forvejen har en del fælles harmoniseret lovgivning, er der stadig mange nationale regler på flere områder som for eksempel momsafregning, virksomhedsregistrering og forbrugerrettigheder.

”Tiltaget er indlysende, fordi vi har et enormt behov for, at ehandel bliver bedre til at eksportere. Det kræver, at vi har et sted at stille spørgsmål, når det gælder regler i andre EU lande, hvis man for eksempel har et problem med juraen,” siger Henrik Theil til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: “Nyt center besvarer spørgsmål om e-handelseksport”

Indre Markeds Centers medarbejdere har ekspertise i regler for handel med varer og tjenesteydelser i EU. Danske virksomheder kan få gratis skræddersyet rådgivning om de regler og krav, der er gældende i de øvrige EU/EØS-lande, herunder:

  • Skat og moms
  • Domænenavne
  • Betalingstjenester
  • Forsendelser
  • Sprogkrav
  • Markedsføring
  • Certificering
  • Forbrugerrettigheder
  • Cookies og persondata

Desuden kan Indre Markeds Center være behjælpelige med at formidle kontakten til myndigheder i andre EU/EØS-lande.

Kilde: Foreningen for Dansk Internet Handel