Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Kom til Fashion Talks under modeugen

Kom til Fashion Talks under modeugen og oplev en række af modebranchens største personligheder i debatter og foredrag.
Kom til Fashion Talks under modeugen og oplev en række af modebranchens største personligheder i debatter og foredrag.

Med emner, der spænder fra diversitet i modebilledet til personlig stil og deltagere som model Emma Leth, blogger Nemesis Babe, Youheshe.com’s Lulu Henckel og modejournalist Lotte Freddie, kan man være sikker på at gå hjem med et solidt indblik i modebranchen.

Fashion Talks finder sted fredag den 7. og lørdag den 8. august på Fashion Square på Nytorv.

Billetterne koster 50 kr. og kan købes her (der er et begrænset antal billetter)

Programmet

Job i modebranchen – 7. august kl. 15 

Kom med bag kulisserne i den danske modebranche og find ud af, hvad der kræves for at få et job i branchen. Hvordan er det at arbejde professionelt med mode? Hvad sker der bag lukkede døre? Og hvordan får man en fod indenfor?

Camille Berner, digital modechef, Stylista.dk
Cecilie Christiansen, chefredaktør, Elle
Lulu Henckel, Youheshe.com
Anne Christine Persson, udviklingsdirektør, Copenhagen Fashion Week

Blogging Masterclass ­– 8. august kl. 11

Ønsker du at blive en succesfuld blogger, men ved ikke hvordan du kommer i gang? Vi har samlet crème de la crème af danske bloggere for at give dig indblik i en bloggers verden. Lær af de bedste, når vi tager dig gennem udfordringer inden for modeblogging – og lær af erfaringerne fra de etablerede bloggere. Vær klar til at tage noter!

Marie My, Nemesis Babe
Frederikke Toftsø, Fredes Blog
Sidsel Alling, Fashionpolish
Michael Schmidt, Dansk Mode

Diversitet i modebilledet – 8. august kl. 13

Hvad kendetegner modebranchen i forhold til etnicitet, krop, skønhed, køn og alder? Hvordan skabes skønheds- og kropsidealer? Og af hvem? Gør modebranchen nok for at favne mangfoldigheden? Med et panel af fremtrædende profiler fra branchen – alle med skarpe holdninger, inviterer vi til en debat om mangfoldighed i modebranchen.

Moussa Mchangama, modejournalist
Ane Lynge-Jorlén, modeforsker
Emma Leth, model

Personlig stil – 8. august kl. 15

Vi har inviteret et udvalg af interessante profiler med karakteristisk stil, som alle har en stor interesse i mode og er tro mod deres personlige stil. Hør hvordan de arbejder med deres personlige stil, og hvordan de ændrer den i forhold til trends og sæsoner.

Lotte Freddie, modejournalist og tidligere moderedaktør
Szhirley, sangerinde
Malene Malling, forlægger, Malling Publications