Den 27. maj begyndte podcasten ”My Big Idea,” som onlinegiganten Asos.com står bag. Showet fokuserer på kvindelige forretningsejere, der fortæller om deres succeshistorier, og hvad de har lært som selvstændige. Det skriver Retail News.

Asos udgiver i forvejen et månedligt magasin, men de vil mere, forklarer ledende redaktør på Asos.

LÆS OGSÅ: “Asos bruger kundernes billeder”

”Ved at producere og udgive en regelmæssig podcast har vi opdaget en anden måde at nå og engagere vores publikum fra 20 år og opefter. Vi har taget en original idé fra Asos-magasinet og nytænkt den til dette nye format,” siger Lucinda Greasley.

Der er foreløbigt blevet udgivet otte ud af 13 planlagte afsnit, hvor blandt andet designeren Irene Agbontaen, der er slået igennem med sit mærke ‘Taller Than Your Average’ målrettet høje kvinder og bloggeren Gabi Gregg, der skriver om mode til kurvede kvinder på sin blog ‘The Curvy Fashionista’.

Svenske samarbejdspartnere

Podcasten bliver lavet i et samarbejde med den svenske podcasting platform Acast, der producerer og redigerer showet.

”Når et internationalt og øjeblikkeligt genkendeligt mærke som Asos flytter ind i dette rum, viser det, hvor indflydelsesrige podcasts er blevet i forhold til at nå forbrugere, der efterspørger mere og mere engagerende redaktionelt indhold fra brands snarere end traditionel markedsføring eller reklame,” siger Karl Rosander, grundlægger af Acast.

”My Big Idea” er tilgængeligt på iTunes og Acasts hjemmeside.

Kilde: Retail Week