Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Modeuge, Udland

Bubble-børnetøjsmessen i London skuffede

Bubbles London var ifølge modemærker for stille og for dyr i forhold til, hvad de fik for deres penge.
Bubbles London var ifølge modemærker for stille og for dyr i forhold til, hvad de fik for deres penge.

Børnetøjsmessen ”Bubble London”, der fandt sted i midt juli, levede ikke op til forventningerne blandt de sælgere og indkøbere, mediet Drapers snakkede med. Der var simpelthen for stille, fortalte de, og omkostningsmæssigt tabte mærkerne penge på det.

”Vi er ikke London-baserede, så når du lægger hotelomkostninger, rejsen og parkering sammen med prisen på standen, bliver du nødt til at få samme beløb tilbage i salg, og det er ikke sket. Måske vil vi give det endnu en sæson for at se, om det ændrer sig, for februar var god,” fortæller et unavngivent børnetøjsbrand til Drapers og henviser til vinter-udgaven af messen.

Samme oplevelse havde Jonathan Kenyon, der er salgsleder hos Bench:

”Bubble er en af de dyrere børnetøjsmesser at udstille på, så det er ikke godt, når man ikke får sin investering igen. Vi har ikke de naboer på messen, der kan tiltrække de indkøbere, vi har brug for. Og de, der kan, ligger ikke tæt på os,” fortæller han til Drapers.

God tid til indkøberne

At der er stille på messen kan dog vendes til en positiv ting. I hvert fald for indkøberne, der har får større opmærksomhed på standene, fortæller indkøber Natalie Sullivan, som planlægger at lancere en online shop med børnetøj:

”Fra en indkøbers perspektiv er her stadig en god sammensætning af brands, og vi har fået en masse opmærksomhed fra hver enkel stand, men det er typisk et tegn på, at der er stille. Vi har fået fortalt af brands, at de solgte for flere penge på andre, billigere messer,” siger hun.

Direktør ikke enig i kritik

Bubbles eventdirektør Lindsay Hoyes har dog modtaget en anden feedback fra mærkerne, der ifølge hende var tilfredse med udfaldet af sæsonens messe:

”Den feedback vi har fået fra udstillerne på messen er, at indkøberne var af en meget høj kvalitet og lagde stærke ordre til næste sæson,” siger hun til Drapers og tilføjer, at antallet af internationale indkøbere er steget.

LÆS OGSÅ: ”Mini A Ture har succes på parisiske Playtime”

Næste udgave af Bubble-messen finder sted fra den 31. januar til 1. februar 2016.