Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

House of Accessories rydder op i mærkerne

House of Accessories har gennem en længere re-evaluering af virksomhedens styrker og svagheder besluttet at nedlægge to mærker og lancere et nyt.
House of Accessories har gennem en længere re-evaluering af virksomhedens styrker og svagheder besluttet at nedlægge to mærker og lancere et nyt.

Efter en 10 måneder lang omstrukturering og evaluering af virksomhedsværdier vælger House of Accessories at lukke mærkerne By Burin og Maya Copenhagen. I stedet samler virksomheden fremover sine forcer i det nye brand ‘Unmade’. I samarbejde med branding og produktbureauet Brandpassion har House of Accessories skabt et strategisk, konceptuel og kommerciel brand, som skal klargøre virksomhedens fokuspunkter. Til det har de måttet tage hele værdikæden under kritisk behandling.

”Vi har blandt andet kigget på det finansielle og fundet frem til, hvor tjener vi pengene? Hvilke produkter vil vores kunder gerne købe, og hvad sælger ikke? Hvad er vores leverandører gode til? På den måde har vi taget alt det bedste fra de eksisterende brands og kombineret det i skabelsen af det nye brand,” siger Lesia M. Zuk, som er stifter af Brandpassion og kvinden som har rådgivet House of Accessories igennem deres omstrukturering.

Styrket fokus

Et af de problemer som House of Accessories har stået overfor, har været, at de har manglet fokus på kollektionen og målgruppen.

”House of Accessories har altid været kendt for at have en rigtig god pris. Man får rigtig meget design for pengene. Nu har vi løftet designniveauet yderligere og strammet det en smule. Før har man forsøgt at ramme mange vinkler, og det har virket forvirrende. Derfor har vi skærpet udtrykket med nye og dygtige freelancedesignere,” siger Lesia M. Zuk.

Lesia M. Zuk bed især mæke i den samarbejdsvillighed, der var fra House of Accessories’ side, og fortæller, at det netop er den form for tillid, der skal til for at flytte grænser.

”’Når man træffer sådan en beslutning om at lukke to varemærker ned – det er stort og man skal stole på talentpoolen. Alle har været villige til at lytte, og der var ikke noget med at ‘det har vi prøvet før’. Det er en selverkendelse af, hvad fungerer og hvad fungerer ikke,” siger Lesia M. Zuk.

Unmade lancerede deres hjemmeside den 1. juli og er klar med deres første levering til butikkerne i december 2015.